Planter eller dyr hvis opfindelsens tekniske udøvlese ikke er begrænset til en bestemt plantesort eller dyrerace

Opfindelser, som vedrører planter eller dyr, er patenterbare, forudsat at anvendelsen af opfindelsen ikke er begrænset til en enkelt plantesort eller dyrerace, jf. PL §1, stk. 4, 2. pkt. (Se også Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF, betragtning 29).

Der er dog visse begrænsninger for, hvornår et dyr kan patenteres (se Ikke patenterbare bioteknologiske opfindelser).

Et krav, hvori specifikke plantesorter ikke er ansøgt individuelt, udelukkes ikke fra patentering i henhold til PL § 1, stk. 4, selvom det omfatter plantesorter (se EPO G 1/98, OJ 3/2000, 111, og Plantesorter og dyreracer).

Indholdet i et krav, der dækker men ikke identificerer plantesorter, angår ikke en sort eller sorter (se EPO G 1/98, OJ 3/2000, 111, begrundelser 3.8). Medmindre der er en identifikation af en plantesort i et produktkrav, er det ansøgte, hverken begrænset til eller rettet mod en sort eller sorter som defineret i PL § 1, stk. 4 (EPO G 1/98, OJ 3/2000, 111, begrundelser 3.1 og 3.10).

Som eksempler på opfindelser, der kan beskyttes ved produktpatent (når patenterbarhedskriterierne i øvrigt er opfyldt), kan nævnes:

(a)  Lucerneplanter, der indeholder et nyt gen, der øger planternes proteinindhold. En bestemt lucernesort med øget proteinindhold kan derimod ikke patenteres.

(b)  Plantefrø, der ved kemisk behandling er gjort herbicidresistente, hvor herbicidresistensen kun findes i de planter, der dannes ud fra de behandlede frø og ikke bevares ved opformering til nye frø.



Opdateret: 30. april 2012