Objektive tekniske problem

I det andet trin af "PSA-metoden" opstiller man på objektiv vis det tekniske problem, der skal løses. For at kunne gøre dette må man studere ansøgningen (eller patentet), den nærmeste kendte teknik og forskellen (også kaldet opfindelsens "afvigende træk") i træk (enten strukturelle eller funktionelle) mellem opfindelsen og den nærmeste kendte teknik. 

Træk, som ikke ses at bidrage, hverken uafhængigt eller i kombination med andre træk, til løsningen af et teknisk problem, er ikke relevante for vurderingen af væsentlig adskillelse og dermed for bestemmelse af det tekniske problem (se EPO T 641/00, OJ 7/2003, 352). En sådan situation kan for eksempel opstå, hvis et træk kun bidrager til løsningen af et ikke-teknisk problem, f.eks. et problem inden for et område, der er udelukket fra patentering (se EPO T 931/95, OJ 10/2001, 441).

Når et krav henviser til et formål, der opnås i et ikke-teknisk område, kan dette formål legitimt indgå i formuleringen af det objektive tekniske problem som en del af det tekniske problems ramme, især som en begrænsning, der skal mødes (T 641/00, OJ 7/2003, 352 og T 172/03 ikke offentliggjort i OJ). 

I PSA-metoden angiver det tekniske problem målet for opgaven med at modificere og tilpasse den nærmeste kendte teknik med hensyn til at opnå de tekniske virkninger, som opfindelsen tilvejebringer udover den nærmeste kendte teknik. Det tekniske problem, der således defineres, kaldes ofte "det objektive tekniske problem".

Det objektive tekniske problem defineret på denne måde, er måske ikke det samme problem som ansøgeren præsenterede i hans ansøgning. Det skyldes, at det objektive tekniske problem er baseret på objektivt opstillede fakta, der især findes i den kendte teknik, der er afsløret i løbet af behandlingen, og som kan være forskellig fra den kendte teknik, som ansøgeren var opmærksom på, ved indleveringen af ansøgningen. Især kan den kendte teknik, der er citeret i nyhedsrapporten sætte opfindelsen i et helt andet perspektiv end den, som fremgår af ansøgningen.

Det bemærkes, at det objektive tekniske problem skal formuleres således, at det ikke angiver eller peger mod den tekniske løsning. Angives en del af en teknisk løsning ved angivelsen af problemet, indebærer det nødvendigvis anvendelsen af en vis form for bagklogskab (EPO T 229/85, OJ 6/1987, 237).

Udtrykket "teknisk problem" skal fortolkes bredt. Det indikerer ikke nødvendigvis, at den tekniske løsning er en teknisk forbedring i forhold til den kendte teknik. Således kunne problemet helt enkelt være at søge et alternativ til en kendt anordning eller en kendt fremgangsmåde, der giver de samme eller lignende virkninger eller som er mere rentable.

Nogle gange skal det objektive tekniske problem betragtes som en samling af flere "delproblemer". Dette er tilfældet, hvor der ikke opnås nogen fælles teknisk virkning ved alle de særlige træk i kombination, men snarere uafhængige løsninger af flere delproblemer angivet ved forskellige mængder af særlige træk. Se Kombination af modhold og EPO T 389/86, OJ 3/1988, 87.



Opdateret: 30. april 2012