Tal, bogstaver og henvisningsbetegnelser i tegningerne

Tal, bogstaver, henvisningsbetegnelser samt andre informationer, angivet på sider med tegninger, skal være simple og klare og må ikke anvendes i sammenhæng med parenteser, citationstegn, cirkler eller skitseringer.

Tegn som 6' og 35" anses ikke for at være citationstegn og er derfor tilladte.

Henvisningslinjer

Henvisningslinjer er linjer mellem henvisningsbetegnelser og de detaljer, der refereres til. Sådanne linjer kan være lige eller buede og skal være så korte som muligt. De skal være tegnet i umiddelbar nærhed af henvisningsbetegnelsen.

Henvisningslinjer skal være udført på samme måde, som de øvrige linjer i en tegning. Se Tegning af linjer og streger.

Pile

Det er tilladt at anvende pile for enden af henvisningslinjer, forudsat at deres betydning er klar. De kan angive en række punkter:

(i) en fritstående pil angiver hele delen, som den peger imod,

(ii) en pil, der rører en linje, angiver den af linjen repræsenterede overflade, set i retningen af pilen.

Højde på tal og bogstaver i tegninger

Der kræves en minimum størrelse på 2.1 mm af alle anvendte tal og bogstaver i tegninger, således at disse er let læselige.

Konsistent anvendelse af henvisningsbetegnelser

Anvendelsen af henvisningsbetegnelser mellem beskrivelse, krav og tegninger skal være konsistent. Se Beskrivelsen af tegninger og figurfortegnelse.

Anvendelsen af henvisningsbetegnelser skal også være konsistent mellem tegningerne, således at de samme tekniske træk skal være angivet med de samme tegn i samtlige tegninger, i hvilken de er repræsenterede. Det vil nemlig give anledning til forveksling, hvis et enkelt træk får tildelt forskellige henvisningstegn på de forskellige tegninger.

Hvis flere udførelsesformer af en opfindelse imidlertid er beskrevet, hver med henvisning til en bestemt figur, og hvor hver udførelsesform indeholder træk, hvis funktion er den samme eller grundlæggende den samme, kan trækkene, hvis dette er angivet i beskrivelsen, identificeres ved henvisningsbetegnelser benyttende det tal af figuren, som det relaterer til, fulgt af tallet på trækket, som er det samme på alle varianter, således at der dannes et enkelt tal. Det samme fællestræk "15" vil blive angivet som "115" på figur 1, mens det tilsvarende træk vil blive angivet som "215" på figur 2. Dette system har den fordel, at et særskilt træk og figuren, på hvilken det betragtes, kan angives på samme tid. Det kan også gøre omfattende sager med mange sider med tegninger nemmere at læse. I stedet for at figurens tal sættes foran den almindelige henvis­nings­betegnelse, hvis de særskilte udførelsesformer er beskrevet med henvisning til en bestemt gruppe af figurer, kan et tal, der angiver den særskilte udførelsesformer, som henvisningsbetegnelsen henhører til, sættes foran den almindelige henvis­nings­betegnelse. Dette skal dog forklares i beskrivelsen.



Opdateret: 2. november 2015