BEK § 48

§ 48. Enhver er berettiget til at fremsætte indsigelse mod et meddelt patent i henhold til patentlovens § 21. Indsigelsen, der skal indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen inden for 9 måneder fra bekendtgørelsen af patentmeddelelsen, skal indeholde:

1) indsigerens navn eller firmanavn og postadresse,

2) registreringsnummeret på det patent, der fremsættes indsigelse mod, patenthaverens navn eller firmanavn og opfindelsens titel,

3) de nærmere grunde, indsigelsen støttes på, samt en udtømmende angivelse af alle de kendsgerninger, bevisligheder og anbringender, der fremføres for disse grunde, og

4) hvis indsigeren er repræsenteret ved en fuldmægtig, dennes navn eller firmanavn og postadresse.

Stk. 2. Indsigelsen skal være ledsaget af det fastsatte gebyr.

Opdateret: 3. januar 2022