BEK § 82
- Lovtekst
- Artikler
§ 82. Ansøgeren kan vælge, om Nordisk Patent Institut, den svenske patentmyndighed eller Den Europæiske Patentmyndighed skal være den internationale nyhedsundersøgende myndighed for de ansøgninger, der er nævnt i § 80. Ansøgningen kan indleveres på dansk, svensk, norsk, islandsk, tysk, fransk eller engelsk. Nordisk Patent Institut godtager ansøgninger på dansk, engelsk, islandsk, norsk eller svensk. Den svenske patentmyndighed godtager ansøgninger på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Den Europæiske Patentmyndighed godtager ansøgninger på engelsk, tysk eller fransk. Selve ansøgningsdokumentet skal dog være affattet på det sprog, som ansøgningen senere offentliggøres på.
Stk. 2. Er ansøgningen ikke affattet på et af de sprog, der godtages af den valgte nyhedsundersøgende myndighed, jf. stk. 1, skal oversættelse til et sådant sprog indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen inden for 1 måned fra modtagelsesdagen i overensstemmelse med regel 12, stk. 3, i gennemførelsesforskrifterne til Patentsamarbejdstraktaten.
Stk. 3. Er ansøgningen indleveret på et sprog, som ikke er et publiceringssprog i henhold til regel 48, stk. 3, i gennemførelsesforskrifterne til Patentsamarbejdstraktaten, og kræves der ingen oversættelse efter stk. 2, skal ansøgeren inden for 14 måneder fra prioritetsdagen indlevere en oversættelse af ansøgningen til engelsk, tysk eller fransk til Patent- og Varemærkestyrelsen.