BEK § 93

§ 93. Rettelse af oversættelsen efter patentlovens § 86 skal ske ved indlevering af nyt eksemplar af den samlede oversættelse med tydelig angivelse af, hvori rettelserne består. Rettelsen skal være ledsaget af en særskilt meddelelse med oplysning om patentets eller ansøgningens nummer og patenthaverens, henholdsvis ansøgerens navn og adresse.

Stk. 2. Opfyldes kravene i stk. 1 ikke, anses den rettede oversættelse ikke for indleveret.

Stk. 3. Bekendtgørelse efter patentlovens § 86, stk. 1, indeholder de oplysninger, der er nævnt i § 90, stk. 2, patentansøgningens eller patentets klasser, opfindelsens titel og oplysning om den dag, på hvilken Patent- og Varemærkestyrelsen har modtaget den rettede oversættelse og det fastsatte gebyr.

Stk. 4. Bekendtgørelse efter patentlovens § 86, stk. 2, indeholder de oplysninger, der er nævnt i § 91, ansøgningens klasser, opfindelsens titel og oplysning om den dag, på hvilken Patent- og Varemærkestyrelsen har modtaget den rettede oversættelse.

Opdateret: 3. januar 2022