Fremgangsmåder til diagnosticering

Fremgangsmåder til diagnosticering dækker ligeledes ikke alle fremgangsmåder, der involverer diagnosticering. For at bestemme om et krav er rettet mod en diagnostisk metode i PL § 1, stk 3's forstand skal det først afdækkes om alle nødvendige trin er dækket af kravet (G1/04, OJ 5/2006, 334).

Kravet skal indeholde fremgangsmådetrin relaterende til alle nedenstående faser.

(i) Undersøgelsesfasen, som involverer opsamling af data

(ii) Sammenligning af disse data med standardværdier

(iii) Identifikation af en hvilken som helst betydende afvigelse, f. eks. et symptom, under sammenligningsfasen (ii)

(iv) Tilskrivning af afvigelsen fra et klinisk billede, dvs. den deduktive lægeundersøgelse eller veterinære beslutningsfase (diagnose med helbredende formål).

Hvis træk, der hører til en af disse faser og er essentielle for definitionen af opfindelsen, er udeladt, så skal disse træk optages i det selvstændige krav, under forudsætning af, at det kan udledes af basisdokumenterne (se BEK § 30).

Det vil dernæst være nødvendigt at afgøre hvilke fremgangsmådetrin, der har teknisk karakter. F.eks. er den sidste fase (iv) normalt af rent intellektuel karakter (medmindre det er nødvendigt at anvende et apparat til at nå de diagnostiske konklusioner) og ikke teknisk i sin karakter.

For at leve op til kriteriet "anvendes på mennesker eller dyr" må ethvert af de tekniske fremgangsmådetrin svarende til faserne (i) til (iii) udføres på mennesker eller dyr. Det skal altså afgøres for hvert enkelt fremgangsmådetrin, om der sker en interaktion med mennesker eller dyr. Metoden eller graden af interaktionen er ikke afgørende: Kriteriet er opfyldt, hvis udførelse af det tekniske fremgangsmådetrin nødvendiggør tilstedeværelsen af legemet. Direkte fysisk kontakt med legemet er ikke påkrævet.

Det bemærkes, at en medicinsk eller veterinær fagperson ikke behøver at være involveret, hverken ved sin tilstedeværelse eller som ansvarlig for proceduren.

Hvis alle ovenstående kriterier er opfyldt, så definerer kravet en diagnostisk metode, som anvendes på mennesker eller dyr, og vil falde under undtagelsen i PL § 1 stk. 3.

Metoder til udelukkende at indsamle information (data eller fysiske størrelser) fra det levende menneske eller dyr (f.eks. Røntgen undersøgelser, NMR-studier og blodtryksmålinger) er derfor ikke udelukket fra patentering under PL § 1, stk. 3.



Opdateret: 29. januar 2013