Hvad er en opfindelse

Patentloven indeholder ikke en positiv definition af lovens opfindelsesbegreb, men PL § 1, stk. 2 og 3, indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvad der ikke anses for opfindelser.

Eksemplificeringen i PL § 1, stk. 2 omfatter

I modsætning til disse oplistede eksempler på, hvad der ikke udgør en opfindelse, skal en "opfindelse" som defineret i PL § 1, stk. 1, være af både konkret og teknisk karakter (se Betingelser for patenterbarhed). Den kan være inden for enhver teknologi.

Endvidere anses fremgangsmåder til behandling af det menneskelige legeme eller af dyr ved kirurgi eller terapi og diagnostiske fremgangsmåder udøvet på det menneskelige legeme eller på dyr heller ikke for opfindelser, jf. PL § 1, stk. 3.

Ved vurderingen af, hvorvidt et patentkrav angår en opfindelse, som defineret i PL § 1, stk. 1, kigger styrelsen på:

  • At undtagelse fra patentering jf. PL § 1, stk. 2, gælder for indholdet af krav, der udelukkende angiver ikke-tekniske træk. Hvis et krav angiver mindst et teknisk træk, vil det ansøgte ikke være undtaget fra patentering.
  • At kravet som helhed har teknisk karakter. Det er således ikke kravets form og/eller art der er afgørende, men om det ansøgte som helhed betragtet har teknisk karakter.

Vurderingen af, hvorvidt det ansøgte er en opfindelse, som defineret i PL § 1, stk. 1, er adskilt og er forskellig fra spørgsmålene om, hvorvidt det ansøgte kan udnyttes industrielt, er nyt og adskiller sig væsentligt fra kendt teknik.

Hvis et krav ikke angiver nogen træk, som har teknisk karakter, skal det afvises i henhold til PL § 1, stk. 2.

Hvis kravet derimod angiver mindst ét træk, som har teknisk karakter, vurderes det, hvorvidt betingelserne om nyhed og væsentlig adskillelse fra kendt teknik er opfyldt for den ansøgte opfindelse. Det er kun de træk, der bidrager til opfindelsens tekniske karakter, der er relevante ved vurderingen af, hvorvidt opfindelsen adskiller sig væsentligt fra kendt teknik.



Opdateret: 22. marts 2018