Programmer til computere

De generelle overvejelser med hensyn til patenterbarhed af programmer til computere er i princippet de samme som for andre opfindelser. Medens programmer til computere er indeholdt i listen i PL § 1, stk. 2, nr. 3 over ikke patenterbare opfindelser, er andre computerprogram relaterede opfindelser ikke udelukket fra patenterbarhed efter PL § 1, stk. 2, nr. 3, hvis de har teknisk karakter.

"Computerprogram relaterede opfindelse" omfatter computere, computer-netværk eller andre programmerbare apparater, hvorved et eller flere træk ved den ansøgte opfindelse som udgangspunkt realiseres ved hjælp af et program eller programmer. Krav vedrørende sådanne opfindelser kan f.eks. udformes som en fremgangsmåde til at betjene pågældende apparat, det apparat, der er indrettet til at udføre fremgangsmåden, eller efter EPO T 1773/97 (OJ 10/1999, 609) selve programmet. Ved sagsbehandlingen tages der ikke hensyn til opfindelsens overordnede formål, dvs. om den er bestemt til at skabe en forretningsniche, at fremkomme med ny underholdning, osv..

En databehandlingsoperation styret af et computerprogram kan i teorien implementeres ved hjælp af specielle kredsløb, og udførelsen af et program involverer altid fysiske effekter, f.eks. elektrisk strøm. I henhold til EPO T 1173/97, er sådanne almindelige fysiske effekter ikke i sig selv tilstrækkelige til at give et computerprogram teknisk karakter. Men hvis et computerprogram kan tilvejebringe en yderligere teknisk effekt, når det køres på en computer, som går ud over disse almindelige fysiske effekter, er det ikke udelukket fra patentering, uanset om det er ansøgt i sig selv eller som en enhed på en bærer. Denne yderligere tekniske effekt kan være en del af den kendte teknik. En yderligere teknisk effekt, som giver teknisk karakter til et computerprogram, kan f.eks. findes i styringen af en industriel proces eller i databehandling, som repræsenterer fysiske enheder, eller i den indvendige funktion af selve computeren eller dens interfaces under indflydelse af programmet og kunne f.eks. påvirke effektiviteten af eller sikkerheden ved en proces, styringen af den nødvendige computerkapacitet eller hastigheden af dataoverførsler i et kommunikationslink.

Følgelig kan et computerprogram ansøgt i sig selv eller som en enhed på en bærer eller i form af et signal anses for en opfindelse som defineret i PL § 1, stk. 1, hvis programmet, når det køres på en computer, potentielt kan tilvejebringe en yderligere teknisk effekt, som går udover de normale fysiske interaktioner mellem programmet og computeren. Et patent kan meddeles på et sådant krav, hvis alle betingelser i patentloven opfyldes; se især PL § 2 og § 8, stk. 2 og Industriel udnyttelse. Sådanne krav bør ikke indeholde programsekvenser/koder (se Opfindelser indenfor computerområdet), men bør definere alle de træk, som sikrer patenterbarheden af den proces, som programmet er beregnet til at udføre, når det kører (se Essentielle træk).

Ifølge EPO T 769/92 (OJ 8/1995, 525) kan betingelsen om teknisk karakter ydermere være opfyldt, hvis tekniske foranstaltninger kræves for at udføre opfindelsen. Sådanne tekniske foranstaltninger skal fremgå af det ansøgte.

Når det overvejes, om en ansøgt computer-implementeret opfindelse kan patenteres, skal man være opmærksom på følgende. Angivelsen af tekniske træk for rent ikke-tekniske formål og/eller for behandling af ren ikke-teknisk information bibringer ikke nødvendigvis en fremgangsmåde teknisk karakter, hverken i relation til det angivne formål eller til fremgangsmåden som sådan. På den anden side, har et computersystem, der er behørigt programmeret til anvendelse inden for et bestemt område, selv hvis det område f.eks. er forretning og økonomi, karakter af et konkret apparat i betydningen af en fysisk enhed eller produkt, og er således en opfindelse som defineret i PL § 1, stk. 1 (se EPO T 931/95, OJ 10/2001, 441).

Hvis en ansøgt opfindelse ikke ved umiddelbar betragtning besidder teknisk karakter, skal den afslås i henhold til PL § 1, stk. 2, nr. 3. Hvis opfindelsen har teknisk karakter skal sagsbehandleren gå videre til spørgsmålene om nyhed og væsentlig adskillelse fra kendt teknik. Ved vurderingen af, om der er væsentlig adskillelse, må sagsbehandleren opstille et objektivt teknisk problem, som ses at blive løst. Løsningen af det problem udgør opfindelsens tekniske bidrag til teknikken. Tilstedeværelsen af et sådant teknisk bidrag godtgør, at det ansøgte har teknisk karakter og derfor er en opfindelsen som defineret i PL § 1, stk. 1. Hvis der ikke konstateres et sådant objektivt teknisk problem, opfylder det ansøgte i hvert fald ikke kravet om væsentlig adskillelse, idet der ikke er nogen teknisk bidrag til teknikken, og kravet skal afvises på dette grundlag.

 



Opdateret: 30. april 2012