BEK § 60
- Lovtekst
- Artikler
§ 60. Hvis patenthaveren selv begærer sit patent begrænset, undersøger Patent- og Varemærkestyrelsen, om de ugyldighedsgrunde, der er nævnt i patentlovens § 52, stk. 1, er til hinder for, at patentet ændres som ønsket. Såfremt patenthaver har fremdraget materiale ved begæringen om omprøvning, indgår dette materiale i undersøgelsen.
Stk. 2. Kan patentet ændres som ønsket, meddeles dette til patenthaveren. Denne skal herefter inden for 2 måneder indlevere en ændret tekst samt betale gebyret for publicering. Betales gebyret ikke rettidigt, ophæves patentet.
Stk. 3. Kan patentet ikke ændres som ønsket, afslås begæringen, og patentet opretholdes i uændret form.
Opdateret: 3. januar 2022