Selvstændige krav der henviser til et andet krav og patenterbarhed

Ved selvstændige krav, der henviser til et andet krav, medfører patenterbarhed af et krav, hvortil et andet krav henviser, ikke nødvendigvis patenterbarhed for det selvstændige krav, der indeholder henvisningen.

Hvis et krav imidlertid angår et produkt, som er patenterbart, er det ikke nødvendigt at undersøge patenterbarheden for indholdet af krav, der angår en fremgangsmåde, som uundgåeligt resulterer i fremstillingen af det produkt. Dette er dog under forudsætning af, at alle de angivne træk for produktet uundgåeligt hidrører fra udøvelsen af fremgangsmåden (se Essentielle træk og T 169/88 ikke trykt i EPO OJ). 

Dette er også tilfældet for et krav rettet mod an­vendelsen af produktet, hvis produktet er patenterbart og er anvendt i den form, som angives i produktkravet (se T 642/94 ikke trykt i EPO OJ).

I særdeleshed er analogi-fremgangsmåder, dvs. fremgangsmåder, som i sig selv ikke adskiller sig væsentligt, ikke desto mindre patenterbare i det omfang, at de tilvejebringer et nyt og opfinderisk produkt (se Analogifremgangsmåder til fremstilling af kemiske forbindelser, EPO T 119/82, OJ 5/1984, 217).

Ligeledes kan et selvstændigt krav på et apparat til udøvelse af en patenterbar fremgangsmåde til fremstilling af et produkt accepteres, forudsat at apparatet er nyt og i øvrigt karakteriseret på en sådan måde, at det vil være egnet til udøvelse af fremgangsmåden. At apparatet er nyt betyder, at det, hvis det er et apparat, som er kendt til andre anvendelser, er modificeret på en sådan måde, at det specifikt er anvendeligt til udøvelse af fremgangsmåden.

Det skal imidlertid bemærkes, at i tilfælde hvor produkt‑, fremgangsmåde-, anvendelses- og apparatkravene har forskellige gældende datoer, kan en særskilt undersøgelse med hensyn til nyhed og væsentlig adskillelse stadig være nødvendig med hensyn til mellemliggende dokumenter (se også Prioritet).



Opdateret: 30. april 2012