Fremlæggelse af information

En fremlæggelse af information, som kun defineres ved indholdet af informationen kan ikke patenteres. Dette gælder, uanset om kravet er rettet mod fremlæggelsen af informationen i sig selv (f.eks. ved akustiske signaler, talte ord, visuelle fremvisninger, bøger defineret ved deres emne, grammofonplader defineret ved det musikstykke, der er optaget, trafikskilte defineret ved den advarsel, der står på det) eller mod fremgangsmåder og apparater til fremlæggelse af information (f.eks. tavler eller optagere, der kun er defineret ved den information, der er vist eller optaget).

Hvis fremlæggelsen af information imidlertid har nye tekniske træk, kan der være noget patenterbart i informationsbæreren eller i fremgangsmåden eller apparatet, der bruges til at fremlægge informationen. Opstillingen af fremlæggelsen eller fremlæggelsesmåden kan til forskel fra indholdet af informationen udgøre et patenterbart teknisk træk. Eksempler, i hvilke et sådant teknisk træk kan være til stede, er følgende: et telegrafapparat eller kommunikationssystem, som anvender en bestemt kode til at repræsentere tegnene (f.eks. pulskode modulation); et måleinstrument designet til at frembringe en bestemt form for graf til fremvisning af den målte information; en grammofonplade, som har en særlig rilleform, der tillader stereooptagelser; en computer-datastruktur (se EPO T 1194/97, OJ 12/2000, 525) defineret i termer, som ifølge sagens natur omfatter de tekniske træk ved programmet, som opererer på pågældende datastruktur (det antages, at selve programmet i det bestemte tilfælde kan patenteres); og en diapositiv med et lydspor ved siden af.



Opdateret: 30. april 2012