Ændringer i guidelines

Artiklerne i Guidelines for patenter bliver løbende ændret. På denne side er teksten fra tidligere artikler vist, med en dato for hvornår de ophørte, så de kan sammenlignes med de nuværende artikler. Hver artikel er linket til den nuværende artikel i guidelines.

Artiklerne vises her i et år efter de er ophørt, derefter vil de blive slettet.

 

Essentielle træk

(Ophørt 30. september 2021)

Essentielle træk er de tekniske træk, som er nødvendige for at definere opfindelsen, undtagen så vidt sådanne træk antydes ved brugen af generiske termer. F.eks. et krav, som angår en "cykel", behøver ikke at nævne tilstedeværelsen af hjul.

Hvis et krav angår en fremgangsmåde, skal kravet indeholde et klart beskrevet formål. Såfremt fremgangsmådekravet ikke beskriver et formål, eller fremgangsmåden er uegnet til at opfylde formålet, vil kravet mangle klarhed. For en nærmere beskrivelse af Krav rettet mod computerimplementerede opfindelser, se her.

Angår et krav en fremgangsmåde til fremstilling af et produkt, skal fremgangsmåden således føre til produktet og ingen andre produkter, når den udøves.

I produktkrav, hvor produktet er af en velkendt type, og opfindelsen ligger i ændringen af et kendt produkt af denne type, er det tilstrækkeligt, at kravet klart identificerer det kendte produkt og specificerer, hvad der er ændret og på hvilken måde. Lignende forhold gælder for apparatkrav.

Hvor patenterbarhed afhænger af en teknisk effekt, skal kravene udarbejdes således, at de indeholder alle de tekniske træk ved opfindelsen, som er essentielle for opnåelse af den tekniske effekt (se EPO T32/82, OJ 8/1984, 354).

 

Opdateret: 19. december 2019

Link til den nuværende artikel

 

Nyhedsundersøgelse

(Ophørt 30. september 2021)

Formålet med nyhedsundersøgelsen er at finde frem til den kendte teknik, som er relevant for at kunne vurdere, om (og i givet fald i hvilket omfang) den opfindelse, som ansøgningen vedrører, er ny og adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik.

Nyhedsundersøgelsens ideal er at kommunikere alle modhold, der er relevante for den undersøgte opfindelse. Det vil give ansøger det fulde grundlag for at bedømme patenterbarheden af ansøgningens indhold. I praksis skal der rapporteres de fundne modhold, der giver ansøger det bedst mulige grundlag for at bedømme patenterbarheden af sin ansøgnings indhold (maksimalt 8-10 modhold).

Nyhedsundersøgelsens primære sigte er at finde en passende mængde materiale, der foregriber de selvstændige krav. Nyhedsundersøgelsen af de selvstændige krav bør tilrettelægges således, at den maksimerer chancen for at finde det materiale, der udover de selvstændige krav også er relevant for så mange uselvstændige krav som muligt. Søgning på uselvstændige krav og/eller udførelsesformer i beskrivelsen vil generelt ske i det omfang tiden tillader det. Resultat af nyhedsundersøgelsen danner hermed grundlag for 1. behandling.

Examiner vurderer på baggrund af sin helhedsopfattelse af ansøgningens indhold, sin egen tekniske viden på det aktuelle teknikområde og erfaringsdannelsen under søgningen, hvornår der i givet fald er fundet passende med foregribende materiale til de selvstændige krav, og prioriterer herefter hvilke uselvstændige krav og/eller udførelsesformer fra beskrivelsen, der eventuelt skal søges efter. I de tilfælde, hvor examiner vurderer, at undersøgelsen bliver for omfattende, kontakter han ansøger for at aftale hvilken del af ansøgningen, der skal undersøges.

  • En nyhedsundersøgelse har afdækket et krav, når der er fundet passende med materiale, der foregriber kravet, og Examiner vurderer, at yderligere undersøgelse ikke vil bibringe materiale af stærkere relevans.

Patent- og Varemærkestyrelsens nyhedsundersøgelser svarer til internationale nyhedsundersøgelser i overensstemmelse med PCT-reglerne suppleret med skandinavisk materiale.

Nyhedsundersøgelsen skal være så fuldstændig og effektiv som muligt inden for de begrænsninger, den nødvendigvis er pålagt. Se mere under Søgestrategi.

Søgningen efter konfliktende ansøgninger jf. PL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt. bør altid være gennemført i det omfang, disse ansøgninger er til stede i den tilgængelige dokumentation.

For udførelsen af selve nyhedsundersøgelsen, se Nyhedsundersøgelse af selvstændige og uselvstændige krav, Nyhedsundersøgelse i analoge teknikområder og Afslutning af nyhedsundersøgelsen.

Vurderingen vedrørende patenterbarhed indikeres i nyhedsundersøgelsesrapporten ved anførelse af dokumentkategorier.

Se også

 

Opdateret: 18. november 2013

Link til den nuværende artikel

 

Emner udelukket fra nyhedsundersøgelsen

(Ophørt 30. september 2021)

Følgende emner udelukkes normalt fra nyhedsundersøgelsen:

Ved bestemmelsen af nyhedsundersøgelsens omfang vurderer sagsbehandleren om den ansøgte opfindelse falder indenfor disse bestemmelser, og overvejer eventuelle begrænsninger i nyhedsundersøgelsen.

Hvis kun nogle af kravene eller dele af kravene er omfattet af ovennævnte bestemmelser, foretages dog en nyhedsundersøgelse af de øvrige krav eller dele af krav, der ikke er omfattet af bestemmelserne. Sagsbehandleren vurderer i hvert enkelt tilfælde, om en meningsfuld nyhedsundersøgelse er mulig. Er der således i opfindelsen tekniske træk eller virkemidler, som vurderes at angå noget, der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, nyhedsundersøges dette aspekt af opfindelsen.

Eksempel: Opfindelser, der udgør rene forretningsmetoder, er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, og krav vedrørende denne type metoder vil ikke blive nyhedsundersøgt.

Hvis kravene vedrørende forretningsmetoden også indeholder tekniske træk, vil sagsbehandleren rette sin nyhedsundersøgelse mod disse træk i kravene i det omfang, det er muligt at udføre en meningsfuld nyhedsundersøgelse.

For fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk behandling eller diagnosticering se Behandling, diagnosticering af mennesker eller dyr.

Ansøgeren informeres i et første behandlingsbrev om, at

(a)     en nyhedsundersøgelse ikke har været mulig på baggrund af alle kravene. Her erstatter behandlingsbrevet nyhedsundersøgelsesrapporten, eller

(b)     en nyhedsundersøgelse ikke har været mulig for nogle krav eller for en del af et krav. I dette tilfælde skal de omhandlede krav omtales i behandlingsbrevet, der ledsages af nyhedsundersøgelsesrapporten. Nyhedsundersøgelsesrapporten vil da kun omhandle den del af ansøgningen, der har været nyhedsundersøgt.

I begge tilfælde (a) og (b) skal årsagen til den manglende eller begrænsede nyhedsundersøgelse angives.

 

Opdateret: 30. januar 2013

Link til den nuværende artikel

 

Ingen meningsfuld nyhedsundersøgelse mulig

(Ophørt 30. september 2021)

En begrænsning af nyhedsundersøgelsen kan også følge af, at det ikke er muligt at foretage en meningsfuld nyhedsundersøgelse af kravene, eller nogle af kravene, eller af en del af et krav. I disse tilfælde skal sagsbehandleren foretage en så meningsfuld nyhedsundersøgelse som muligt.

Hvad der er "meningsfuldt" eller "ikke-meningsfuldt" er et spørgsmål, som det er op til sagsbehandleren at afgøre. Sagsbehandlerens skøn vil afhænge af sagens fakta.

På den ene side skal ordet "meningsfuld" ikke fortolkes så snævert, at det anvendes, blot fordi nyhedsundersøgelsen er vanskelig. På den anden side kan det være tilfældet, at et givent krav teoretisk kunne blive fuldstændigt nyhedsundersøgt, men at det i realiteten er formålsløst. Sagsbehandleren kan f.eks. efter behørig vurdering af de relevante bestemmelser i regelsættet komme til den konklusion, at det ikke ville være meningsfuldt at gennemføre nyhedsundersøgelsen, da det vil være formålsløst under hensyntagen til for eksempel en fremtidig behandling af ansøgningen.

I andre tilfælde kan det være, at selve resultatet af nyhedsundersøgelsen ville være ret meningsløst.

Nedenfor angives en række ikke-udtømmende eksempler, der illustrerer, hvor det ikke er muligt at foretate en fuldstændig nyhedsundersøgelse:

(i) krav, der mangler underbygning; utilstrækkelig angivelse

Et eksempel kan være tilfældet med et bredt eller spekulativt krav, der kun er underbygget af en begrænset forklaring, der dækker en lille del af kravets omfang. Hvis kravet er formuleret så bredt, at en meningsfuld nyhedsundersøgelse af hele kravets omfang er umulig, udfører sagsbehandleren nyhedsundersøgelsen på grundlag af opfindelsen, som er underbygget i beskrivelsen og/eller de nærmere angivne eksempler. I dette tilfælde vil det ofte være de facto umuligt at lave en fuldstændig nyhedsundersøgelse af hele kravet på grund af den brede formuleringsmåde. I andre tilfælde begrænses nyhedsundersøgelsen, fordi det ville være formålsløst at nyhedsundersøge hele kravet, da omfanget ikke ville kunne opretholdes efterfølgende. Her bliver nyhedsundersøgelsen begrænset, fordi betingelserne jf.  PL § 8, stk. 2 om tilstrækkelig angivelse og underbygning ikke er opfyldt.

(ii) krav, der ikke er bestemte/præcise (kortfattede)

Et eksempel kan være, hvor der er så mange krav eller så mange muligheder inden for et krav, at det bliver urimeligt vanskeligt at bestemme, hvad der søges beskyttelse for. En nyhedsundersøgelse kan være umulig, eller måske formålsløs, da kravet eller kravsættet ikke ville kunne opretholdes i en efterfølgende behandlingsfase. Hvis det ikke er muligt at udføre en meningsfuld nyhedsundersøgelse (se PL § 8, stk. 2), kan der sendes et behandlingsbrev om ufuldstændig nyhedsundersøgelse eller ingen nyhedsundersøgelse overhovedet.

(iii) krav, der mangler klarhed

Et eksempel kan være, hvor ansøgerens valg af parametre til at definere sin opfindelse umuliggør en meningsfuld sammenligning med den kendte teknik, måske fordi den kendte teknik ikke har anvendt samme parametre, eller ikke har anvendt nogen parametre overhovedet. I dette tilfælde kan de parametre, der er valgt af ansøgeren, mangle klarhed (se PL § 8, stk. 2). Det kan være, at parametrenes manglende klarhed gør, at det er umuligt at udføre en meningsfuld nyhedsundersøgelse af kravene eller et krav eller af en del af et krav, fordi resultaterne af enhver nyhedsundersøgelse ville være meningsløse, når valget af parameter gør en fornuftig sammenligning af den ansøgte opfindelse med kendt teknik umulig. I disse tilfælde vil en ufuldstændig nyhedsundersøgelse (eller i sjældne tilfælde ingen nyhedsundersøgelse overhovedet) være på sin plads. Nyhedsundersøgelsen vil sandsynligvis blive begrænset til eksemplerne, i det omfang de kan forstås, eller til måden, hvorved de ønskede parametre opnås.

Det er vigtigt, at det er tydeligt for både ansøgeren og tredjemand, hvad der er blevet nyhedsundersøgt.

I sjældne tilfælde kan sagsbehandleren kontakte ansøgeren for at få en afklaring, før det besluttes, om nyhedsundersøgelsen skal begrænses, for nogle eller alle krav eller for en del af et krav, eller om der skal udfærdiges et behandlingsbrev uden nyhedsundersøgelsesrapporten.

Hvis manglerne, som gjorde en meningsfuld nyhedsundersøgelse umulig, efterfølgende udbedres ved ændring, eller hvis de med succes imødegås af ansøgeren under den efterfølgende behandling, kan en yderligere nyhedsundersøgelse foretages senere under behandlingsproceduren.

 

Opdateret: 26. september 2012

Link til den nuværende artikel

 

Nyhedsundersøgelsestype

(Ophørt 30. september 2021)

Patent- og Varemærkestyrelsens patentenheds hovedopgave er at udføre nyhedsundersøgelser og patenterbarhedsvurderinger af danske patentansøgninger.

Udover disse almindelige undersøgelser, kan patentenheden blive pålagt at udføre forskellige andre typer af nyhedsundersøgelser, såsom

Patentenheden udfører også søgninger i erhvervsservicesager og for andre myndigheder, men disse er ikke omfattet af denne vejledning.

 

Opdateret: 18. november 2013

Link til den nuværende artikel

 

Tilstrækkelig angivelse af opfindelsen

(Ophørt 30. september 2021)

Det er ansøgerens ansvar at sikre, at ansøgningen ved indleveringen indeholder en tilstrækkelig angivelse af opfindelsen, således at en fagmand kan udøve opfindelsen, som påberåbes i kravene.

Til det formål er det ofte nødvendigt at angive en detaljeret beskrivelse af mindst en måde at udøve opfindelsen på. Da ansøgningen henvender sig til fagmanden, er det ikke nødvendigt, at detaljer om velkendte træk fremgår, men beskrivelsen skal angive de træk, der er væsentlige for udøvelsen af opfindelsen på tilstrækkelig detaljeret vis for at gøre det åbenbart for fagmanden, hvordan opfindelsen skal udøves. Et enkelt eksempel kan være tilstrækkeligt, men hvor kravene dækker et bredt felt, kan ansøgningen normalt ikke anses for at opfylde betingelserne i PL § 8, stk. 2, medmindre beskrivelsen giver et antal eksempler eller beskriver alternative udførelsesformer eller variationer, som spænder over det område, som kravene søger beskyttelse for.

Der er nogen tilfælde, hvor selv et meget bredt område kan belyses tilstrækkeligt ved et begrænset antal eksempler eller selv ét eksempel (se også Underbygning af krav i beskrivelsen). I disse tilfælde skal ansøgningen ud over eksemplerne indeholde tilstrækkelig information til, at fagmanden ved brug af generel specialviden kan udøve opfindelsen over hele det påberåbte område uden unødig byrde og uden at anvende opfinderiske færdigheder (se EPO T 727/95, OJ 1/2001, 1).

Hvis Patent- og Varemærkestyrelsen har en begrundet indvending i forhold til tilstrækkelig angivelse af opfindelsen, har ansøgeren bevisbyrden for, at opfindelsen kan udøves og gentages over væsentligt hele det påberåbte område.

Hvis kravene, f.eks., definerer opfindelsen eller et træk heraf ved parametre, skal ansøgningen som indleveret indeholde en klar beskrivelse af fremgangsmåderne, der anvendes til at bestemme parameterværdierne, medmindre en fagmand ville vide, hvilken fremgangsmåde, der skal bruges, eller medmindre alle kendte fremgangsmåder ville give det samme resultat.

For at opfylde betingelserne i PL § 8, stk. 2 og i BEK § 16, stk. 1, nr. 3 og § 16, stk. 1, nr. 4, kan det være nødvendigt, at opfindelsen ikke kun beskrives ved dens opbygning men også ved dens funktion, medmindre de forskellige deles funktion er umiddelbart indlysende. Inden for nogle tekniske områder (f.eks. computere) kan en klar beskrivelse af funktionen være meget mere hensigtsmæssig end en overdetaljeret beskrivelse af opbygningen.

I nogle tilfælde kan angivelsen af opfindelsen være så utilstrækkelig, at denne mangel ikke kan afhjælpes uden at komme i konflikt med PL § 13, som kræver, at ændringer ikke må resultere i indførelsen af noget, som fører til, at patent søges på noget, som går ud over indholdet af ansøgningen som indleveret. I sådanne tilfælde skal ansøgningen normalt afslås. Se Ændringer. Hvis manglen imidlertid kun viser sig med hensyn til nogle af opfindelsens udførelsesformer og ikke med hensyn til andre, kan det afhjælpes ved at begrænse kravene til kun at svare til de tilstrækkeligt beskrevne udførelsesformer, samtidig med at beskrivelsen af de resterende udførelsesformer slettes.

En gang imellem indleveres ansøgninger, hvor opfindelsen er grundliggende utilstrækkelig i den forstand, at den ikke kan udøves af en fagmand. I sådanne tilfælde kan ansøgningen ikke rettes, således at betingelserne i PL § 8, stk. 2 opfyldes. To tilfælde fortjener speciel omtale:

  • Det første tilfælde er, hvor udøvelsen af opfindelsen forekommer tilfældigt. Det vil sige, at fagmanden ved at følge instruktionerne til udøvelsen af opfindelsen enten finder, at de påståede resultater af opfindelsen ikke kan gengives, eller at en opnåelse af disse resultater sker på en upålidelig måde. Et eksempel kunne være en mikrobiologisk proces med mutationer. Dette tilfælde skal skelnes fra et, hvor gentagen succes er sikret, selvom der opstår en del fejl, som kan ske f.eks. i fremstillingen af små magnetiske kerner eller elektroniske komponenter. I dette sidstnævnte tilfælde er der ingen hindring i henhold til PL § 8, stk. 2, forudsat at de tilfredsstillende dele uden besvær kan sorteres fra ved en ikke-destruktiv testmetode. 
  • Det andet tilfælde er, hvor en vellykket udøvelse af opfindelsen ifølge sagens natur er umulig, fordi det ville være i modstrid med veletablerede fysiske love - dette gælder f.eks. for en evighedsmaskine. Hvis kravene for en sådan maskine er rettet mod dens funktion og ikke kun mod dens opbygning, opstår der ikke kun en hindring i henhold til PL § 8, stk. 2 men også i henhold til PL § 1, stk. 1, idet opfindelsen ikke "kan udnyttes industrielt".

Se også Manglende underbygning kontra utilstrækkelig angivelse af opfindelsen.

 

Opdateret: 29. januar 2013

Link til den nuværende artikel

 

Indlevering af nationale patentansøgninger

(Ophørt 30. september 2021)

Hvordan indleveres en patentansøgning?

En patentansøgning kan indleveres skriftligt til Patent- og Varemærkestyrelsen

  • ved personlig henvendelse i vores officielle åbningstid mellem kl. 09.00 og 16.00,
  • ved almindelig post,
  • via vores automatiske postkasse, som er åben på alle ugedage inklusive lørdage, søndage og helligdage,
  • via telefax eller
  • online ved at udfylde et elektronisk ansøgningsskema på vores hjemmeside eller ved at downloade ansøgningsskemaet  og sende det til os enten med posten eller elektronisk til vores e-mail adresse: PVS@dkpto.dk Vi anbefaler, at e-mail altid sendes til os i krypteret form med digital signatur. Der kan læses mere om digital signatur her. Se mere om specielle forhold ved Online/e-mail indlevering.
  • Via CD-rom

Ansøgningsskemaet kan også fås ved personlig henvendelse hos os eller ved at kontakte vores kundecenter på telefon 43 50 80 00. Der er ikke krav om anvendelse af et særligt ansøgningsskema. Ansøgningen skal dog indeholde en tilkendegivelse af, at der er tale om en ansøgning for at blive tildelt en indleveringsdag.

Ansøgningen skal indeholde:

Ansøgningen behøver ikke at være underskrevet. Se mere om underskrift af dokumenter.

 

Opdateret: 4. maj 2020

Link til den nuværende artikel

 

Nukleotider og aminosyresekvenser

(Ophørt 30. september 2021)

Ansøgninger, som angår eller omfatter sekvenser af nukleotider (nukleotidsekvenser) eller aminosyrer (aminosyresekvenser), skal indeholde en sekvensliste, jf. BEK § 17. Bestemmelsen gælder for ansøgninger, der er indleveret efter 31. december 1992.

Sekvenslisten skal kun omfatte nye sekvenser, som er en del af opfindelsen, og ikke kendte sekvenser fra teknikkens stade, som er nævnt i beskrivelsen.

Sekvenslisten udgør en særlig del af beskrivelsen, der indledes på en ny side og står sidst i ansøgningen. Den indledes med overskriften "SEKVENSLISTE". Se WIPO standard ST. 25, punkt 3.

Ansøgeren skal angive i ansøgningen, at beskrivelsen indeholder en sekvensliste. Dette gøres f.eks. ved afkrydsning af det specifikke felt dertil i ansøgningsskemaet.

Hvis Patent- og Varemærkestyrelsen mener, at beskrivelsen skal indeholde en sekvensliste, og en sådan mangler, anmoder vi ansøgeren om at indsende den samtidig med den øvrige formalitetsbehandling.

Hvis den oprindeligt indleverede ansøgning ikke indeholder sekvenser, kan ansøger af egen fri vilje ifølge BEK § 5, stk. 5, indsende de manglende dele af beskrivelsen, som vedrører sekvenser, indenfor 2 måneder fra indleveringsdagen. Se mere under Senere indlevering af tegninger eller dele af beskrivelsen.

Ved senere indlevering af en sekvensliste eller ved ændringer heri gælder de sædvanlige regler om ændringer og tillæg i beskrivelsen, jf. BEK § 29. Ansøgeren skal indsende en erklæring om, at indholdet ikke omhandler noget, som ikke fremgik af basisdokumenterne, jf. BEK § 29, stk. 2. Se yderligere Senere indlevering af tegninger og manglende dele af beskrivelsen og Ændringer.

Ved mangler i sekvenslisten, informerer vi ansøger herom, og giver ansøger mulighed for at afhjælpe manglerne inden for en frist på 2 måneder. Hvis manglerne ikke afhjælpes inden fristens udløb, vil ansøgningen blive afslået.

 

Opdateret: 4. maj 2020

Link til den nuværende artikel

 

Fristforlængelse

(ophørt 17. september 2021)

Lovbestemte frister kan ikke forlænges. Eksempler på dette er fristen for nedlæggelse af indsigelse i PL § 21 og fristen for genoprettelse i PL § 72.

Frister til besvarelse af Patent- og Varemærkestyrelsens breve kan som hovedregel forlænges en gang.

En anmodning om fristforlængelse skal være skriftlig og være os i hænde inden udløbet af den fastsatte frist.

Den nye frist vil normalt udgøre 2 måneder fra den dag fristen bevilges, medmindre der er ansøgt om en kortere fristforlængelse.

Hvis der anmodes om en længere fristforlængelse end 2 måneder, bevilges en sådan, hvis vi vurderer, at en sådan frist er påkrævet.

Yderligere fristforlængelser udover den første til besvarelse af det samme brev vil kun blive givet ud fra en saglig vurdering af omstændighederne i den konkrete sag sammenholdt med begrundelsen for anmodningen om fristforlængelse.

I sager med to parter - indsigelse eller administrativ omprøvning - er praksis vedrørende fristforlængelse mere restriktiv, idet vedvarende fristforlængelser, givet til den ene part i sagen, kan føre til, at sagen trækkes urimeligt i langdrag for den anden part.

Såfremt der ikke indleveres anmodning om fristforlængelse inden udløbet af den oprindelige frist, meddeler vi, at anmodningen om fristforlængelse er modtaget for sent, og at fristforlængelse derfor nægtes. Sagen er således henlagt med mulighed for genoptagelse.

 

Opdateret: 7. november 2012

Link til den nuværende artikel

 

Hvad er et certifikat

(ophørt 28. april 2021)

Et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler kan udstedes for et produkt, der er patentbeskyttet i en medlemsstat, og som sin i egenskab af lægemiddel er underlagt krav om meddelelse af en administrativ tilladelse forud for markedsføringen ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF for humanmedicinske lægemidler eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF for veterinærlægemidler, jf. LMF artikel 2.

Tilsvarende kan der udstedes et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler for et produkt, der er patentbeskyttet i en medlemsstat, og som sin i egenskab af plantebeskyttelsesmiddel er underlagt krav om meddelelse af en administrativ tilladelse forud for markedsføringen ifølge Rådets direktiv 91/414/EØF for plantebeskyttelsesmidler, jf. PMF artikel 2.

I henhold til LMF/PMF artikel 4 er den beskyttelse, som certifikatet yder, ikke mere vidtgående end den beskyttelse, der ydes af grundpatentet. Endvidere giver certifikatet kun beskyttelse for det produkt, der er dækket af markedsføringstilladelsen for det tilsvarende lægemiddel, samt den anvendelse af produktet som lægemiddel, der er givet tilladelse til inden udløbet af certifikatet.

I henhold til LMF/PMF artikel 5 og med forbehold af artikel 4, medfører certifikatet de samme rettigheder, begrænsninger og forpligtigelser som dem, der knytter sig til grundpatentet.

Gyldighedsperioden for et certifikat kan forlænges med 6 måneder for lægemidler, der er omfattet af kravet om indsendelse af pædiatriske data (jf. PLMF artikel 7 og 8), hvis alle foranstaltningerne i den godkendte pædiatriske undersøgelsesplan er gennemført, hvis lægemidlet er godkendt i alle medlemsstater, og hvis relevant information om undersøgelsesresultaterne indgår i produktinformationen.

 

Opdateret: 29. maj 2012

Link til den nuværende artikel

 

Supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler

(ophørt 28. april 2021)

Lovgrundlaget for supplerende beskyttelsesmidler for lægemidler udgøres af:

  • Patentloven (PL)
  • Bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater (BEK)
  • Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EF) Nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (LMF)
  • Rådets Forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler (PMF) artikel 3, stk. 2, artikel 4, artikel 8, stk. 1 litra c og artikel 17, stk. 2, finder ifølge PMF betragtning 17 tilsvarende anvendelse på fortolkningen af LMF, navnlig artikel 3, artikel 4, artikel 8, stk. 1, litra c og artikel 17

I de følgende artikler vedrørende supplerende beskyttelsesmidler for lægemidler beskrives forhold i relation til

Ansøgningsblanketten 'Ansøgning om supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler' kan downloades fra vores hjemmeside www.dkpto.dk.

 

Opdateret: 4. maj 2020

Link til den nuværende artikel

 

 

Produkt

(ophørt 28. april 2021)

Certifikater kan udstedes for produkter, der er beskyttet ved et patent og i sin egenskab af lægemiddel er underlagt kravet om meddelelse af en administrativ tilladelse forud for markedsføringen, jf. LMF artikel 2.

Et produkt defineres i LMF artikel 1, litra b som en aktiv ingrediens eller sammensætning af aktive ingredienser i et lægemiddel.

Et produkt består udelukkende af en eller flere aktive ingredienser, og kan ikke omfatte ikke-aktive ingredienser, jf. EU-Domstolens dom af 4. maj 2006 i sag C-431/04 (MIT).

Det lægemiddel, som der søges om certifikat på baggrund af, kan godt indeholde yderligere aktive ingredienser, end det produkt (den eller de aktive ingrediens(er)), der søges om certifikat for, se mere under Første markedsføringstilladelse for produktet i Danmark .

Ordlyden af det produkt, der udstedes certifikat for, kan godt indeholde andre former af den aktive ingrediens, end den specifikke form i det lægemiddel, der er udstedt markedsføringstilladelse for, såfremt der ydes beskyttelse herfor i grundpatentet, jf. EU-Domstolens dom af 16. september 1999 i sag C-392/97 (Farmitalia), Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelser af 15. marts 2001 i sag AN 1997 00910 samt AN 1997 00914. Dette er også i overensstemmelse med PMF, betragtning 13, der iflg. PMF betragtning 17 finder tilsvarende anvendelse på fortolkningen af LMF. Som eksempel på dette kan nævnes de tilfælde, hvor det pågældende grundpatents krav specifikt omfatter 'forbindelsen A og salte heraf', og hvor den første tilladelse til markedsføring af produktet 'A' er en markedsføringstilladelse for et lægemiddel, hvor den aktive ingrediens er et specifikt salt af forbindelsen A. Et sådant certifikat vil kunne udstedes for 'A og salte deraf'.

Et produkt anses for at omfatte produktet selv og ækvivalenter heraf, f.eks. salte og solvater. Et produkt anses ligeledes for at omfatte de kemiske grundstoffer og deres forbindelser, som de forekommer naturligt eller ved industriel fremstilling, herunder alle urenheder, som er en følge af fremstillingsprocessen, jf. EU-Domstolens dom af 10. maj 2001 i sag C-258/99 (BASF). Dette har betydning for, hvornår et produkt anses for at være et nyt produkt, se mere under Hvornår et produkt anses for at være et nyt produkt .

 

Opdateret: 24. april 2012

Link til den nuværende artikel

 

 

Beskyttelse ved grundpatent, særligt for kombinationsprodukter

(ophørt 28. april 2021)

For at et produkt, der består af en sammensætning af to eller flere aktive ingredienser, et såkaldt kombinationsprodukt, kan anses for at være beskyttet af et grundpatent i forordningens forstand, skal kombinationen af de aktive ingredienser fremgå af ordlyden af grundpatentets krav, jf. EU-Domstolens  dom af 24. november 2011 i sag C-322/10 (Medeva).

F.eks. anses et kombinationsprodukt bestående af de to aktive ingredienser A og B for at være beskyttet af et grundpatent, når kombinationen A og B fremgår af ordlyden i kravene.

Produktet anses som udgangspunkt for at fremgå af ordlyden af kravene, når produktet er beskrevet ved et kemisk navn eller en strukturformel, dvs. specifikt nævnt, eller er omfattet af en Markush formel.

Et produkt kan i visse tilfælde også anses for at fremgå af ordlyden af kravene i grundpatentet, hvis produktet er angivet ved en funktionel betegnelse.

Hvis grundpatentet ved en administrativ omprøvning ville kunne begrænses således, at kombinationen af de aktive ingredienser fremgår af ordlyden af grundpatentets krav, anser vi ligeledes kombinationsproduktet for beskyttet af det pågældende grundpatent, og dermed artikel 3, litra a, som værende opfyldt.

Den konkrete beskyttelse vil imidlertid altid afhænge af en konkret vurdering af den enkelte sag.

Du kan læse mere om ovenståendes betydning for ansøgninger om certifikat for kombinationsprodukter under Kombinationsprodukter.

 

Opdateret: 13. marts 2013

Link til den nuværende artikel

 

 

Hvornår et produkt anses for at være nyt

(ophørt 28. april 2021)

Som omtalt under Ét certifikat per produkt, må der på tidspunktet for indlevering af ansøgningen om certifikat ikke tidligere have været udstedt et certifikat for produktet i Danmark, jf. LMF, artikel 3, litra c.

Som nævnt under Produkt, anses et produkt for at omfatte de kemiske grundstoffer og deres forbindelser, som de forekommer naturligt eller ved industriel fremstilling, herunder alle urenheder, som er en følge af fremstillingsprocessen, jf. EU-Domstolens dom af 10. maj 2001 i sag C-258/99 (BASF), som må anses for at finde tilsvarende anvendelse på fortolkningen af LMF. To produkter, der kun adskiller sig fra hinanden ved forholdet mellem den aktive kemiske forbindelse og de urenheder, som de indeholder, skal således anses for at være samme produkt.

Et produkt, dvs. den aktive ingrediens eller sammensætning af aktive ingredienser, anses yderligere som omfattende produktet selv samt ækvivalenter heraf (f.eks. salte, solvater, krystallinske variationer eller derivater fremkommet ved eksempelvis esterificering). Heraf følger, at der ikke udstedes certifikat for en ækvivalent af et produkt, der tidligere er udstedt certifikat for.

I nogle tilfælde kan der dog udstedes et særskilt certifikat for en simpel variant af en aktiv ingrediens, der tidligere er udstedt certifikat for, jf. PMF betragtning 14, der iflg. PMF betragtning 17 finder tilsvarende anvendelse på LMF. En variant af det oprindelige produkt kan anses for at være et nyt produkt, såfremt strukturelle modifikationer af produktet introducerer nye patenterbarhedsbegrundende forhold for den aktive ingrediens, eksempelvis ved at give anledning til væsentlige ændringer i virkningsforhold i forhold til den oprindelige aktive ingrediens. For at en sådan variant af en aktiv ingrediens skal kunne anses som værende et nyt produkt i forordningens forstand, skal der dog være meddelt særskilt patent på den pågældende variant, og samtidig skal ansøger sandsynliggøre at den nye aktive ingrediens har den patenterbarhedsbegrundende egenskab per se. Det vil eksempelvis sige, at patenter omfattende kendte aktive ingredienser, udstedt på baggrund af nye formuleringer eller dosis-regimer, ikke opfylder forordningens krav om særskilt patent på varianten.

Dette støttes af punkt 11 i begrundelsen for forslag af 11. april 1990 til Rådets forordning (EØF) om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (KOM(90) 101 endelig udgave), hvor det anføres, at forordningsforslaget kun omfatter nye medikamenter, og at der ikke er tale om at udstede certifikater til ethvert lægemiddel, der har fået meddelt markedsføringstilladelse. Der kan ifølge forordningsforslaget kun udstedes ét certifikat per produkt, idet produkt skal forstås i snæver betydning som det aktive stof, og der vil ikke kunne udstedes et nyt certifikat i tilfælde af mindre ændringer i lægemidlet som f.eks. ny doseringsmængde, brug af et andet salt eller en anden dispenseringsform.

Se mere om hvornår biologiske produkter anses for at være forskellige produkter .

 

Opdateret: 25. september 2012

Link til den nuværende artikel

 

 

Hvornår et biologisk produkt anses for at være nyt

(ophørt 28. april 2021)

Biologiske produkter har ofte en høj molekylær kompleksitet og påvirkes derfor i høj grad af fremstillingsmetoden. Derfor vil forskellige fremstillingsmetoder kunne føre til forskellige produkter, såkaldte biosimilare produkter. Dette medfører, at der f.eks. kan udstedes certifikat for en influenzastamme, som er opformeret i æg, selvom der tidligere er udstedt certifikat for den samme stamme dyrket i veroceller.

I tilfælde hvor en pandemisk og en prepandemisk vaccine er identiske eller over tid kan tænkes at variere (markedsføringstilladelser for pandemiske vacciner udstedes under særlige omstændigheder), så de bliver identiske, vil de aktive produkter i vaccinerne dog altid opfattes som værende forskellige. Dette ud fra den betragtning, at til tiden, hvor en pandemi erklæres, vil de to vacciner ikke indeholde den samme stamme (kun den pandemiske vaccine vil indeholde den stamme som opfylder WHO's anbefalinger og EU's bestemmelser i forbindelse med en pandemi). Der kan således udstedes certifikater for produktet i både den prepandemiske og i den pandemiske vaccine selvom disse aktive produkter i følge markedsføringstilladelsens produktresume synes ens. Se mere om hvordan det ansøgte produkt skal angives for biologiske lægemidler og vacciner .

 

Opdateret: 25. september 2012

Link til den nuværende artikel

 

 

Kombinationsprodukter

(ophørt 28. april 2021)

For produkter med flere aktive ingredienser (kombinationsprodukter) gælder samme betingelser som for produkter med en aktiv ingrediens:

Hvis den markedsføringstilladelse, der ligger til grund for ansøgningen om certifikat, angår et lægemiddel, der indeholder flere aktive ingredienser, skal du være opmærksom på følgende forhold:

  • Da en aktiv ingrediens 'A' og et kombinationsprodukt af to aktive ingredienser 'A+B' anses som værende forskellige produkter, kan der på baggrund af et grundpatent, der både beskytter A og A+B, og på baggrund af en markedsføringstilladelse for A+B, udstedes certifikat for hhv. produktet 'A' og produktet 'A+B', såfremt de øvrige betingelser for udstedelse af certifikat er opfyldt. En forudsætning for dette er, at markedsføringstilladelsen for 'A+B' er den første tilladelse til markedsføring af både 'A' og 'A+B', dvs. at der ikke tidligere må være udstedt en markedsføringstilladelse for 'A' alene. Se også Ændringer - SPC som beskriver, indenfor hvilke rammer ansøger i løbet af sagsbehandlingsproceduren kan ændre det ansøgte produkt.  

Sagsbehandlingen af konkrete certifikatansøgninger vil altid bero på en individuel behandling og vurdering af den enkelte sag.

 

Opdateret: 17. december 2012

Link til den nuværende artikel

 

 

Sådan indleveres en ansøgning om certifikat

(ophørt 28. april 2021)

En ansøgning om supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler kan indleveres skriftligt til Patent- og Varemærkestyrelsen

  • ved personlig henvendelse i vores officielle åbningstid mellem kl. 09.00 og 16.00,
  • ved almindelig post,
  • via vores automatiske postkasse, som er åben på alle ugedage inklusive lørdage, søndage og helligdage,
  • via telefax, se mere om indlevering via telefax,
  • elektronisk til vores e-mail adresse: PVS@DKPTO.DK. Vi anbefaler, at e-mail altid sendes til os i krypteret form med digital signatur. Der kan læses mere om digital signatur her. Se mere om specielle forhold ved indlevering via mail, eller
  • via CD-rom

Ansøgningsblanketten 'Ansøgning om supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler', der også findes i en engelsk udgave kan downloades fra vores hjemmeside www.dkpto.dk.

Ansøgningsskemaet kan også fås ved personlig henvendelse hos os eller ved at kontakte vores kundecenter på telefon 43 50 80 00. Der er ikke krav om anvendelse af et særligt ansøgningsskema.

 

Opdateret: 12. august 2020

Link til den nuværende artikel

 

 

Indlevering via mail

(ophørt 28. april 2021)

Juridiske dokumenter, herunder dokumenter med underskrift

Bilag/dokumenter, hvorpå der kræves underskrift, kan indsendes i indscannet form.

Forbehold for tekniske problemer mht. sikkerhed, forsinkelser og ulæsbar fremsendelse

  • Da almindelig e-post uden kryptering og digital signatur ikke er en sikker måde at kommunikere på, tager Patent- og Varemærkestyrelsen ikke ansvar for, at tredjemand kan få kendskab til indholdet heraf.
  • Vi tager forbehold for evt. tekniske problemer og kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle forsinkelser. En ansøgning eller betalingsanmodning er rettidigt modtaget, såfremt vi har modtaget denne inden kl. 24:00 på fristdagen. En ansøgning indleveret på denne måde tildeles et ansøgningsnummer, når behandlingen heraf påbegyndes, hvilket sker på først mulige hverdag.
  • Vi tager forbehold for tekniske problemer, der kan medføre, at vi ikke modtager e-post og elektroniske ansøgninger i en læsbar form eller i det format, der er sendt.

 

Opdateret: 25. september 2012

Link til den nuværende artikel

 

 

 

Ansøgningens indhold - SPC

(ophørt 28. april 2021)

Ansøgningen om certifikat skal indeholde:

  • Ansøgers navn eller firmanavn og postadresse, jf. LMF, artikel 8, stk. 1, litra a, i)
  • Hvis ansøger er repræsenteret af en fuldmægtig, skal fuldmægtigens navn og adresse oplyses, jf. LMF, artikel 8, stk. 1, litra a, ii)
  • Eventuelt en fuldmagt hvis der er udpeget en fuldmægtig
  • Hvis certifikat søges af flere i forening, og disse ikke repræsenteres af en fuldmægtig, skal det oplyses, om en af ansøgerne er bemyndiget til at modtage meddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen på alles vegne. Hvis der ikke er angivet en modtager, vil den først angivne ansøger modtage meddelelser fra os på alles vegne, jf. BEK § 70, stk. 2.
  • Ansøger skal angive hvilket produkt, der søges om certifikat for.
  • Grundpatentets nummer samt opfindelsens titel, jf. LMF, artikel 8, stk. 1, litra a, iii)
  • Nummer på og dato for meddelelse af den første markedsføringstilladelse gældende for Danmark for det produkt, der søges certifikat for, jf. LMF, artikel 8, stk. 1, litra a, iv)
  • En kopi af den ovennævnte første markedsføringstilladelse gældende for Danmark for det produkt, der søges certifikat for samt et resumé af produktets egenskaber, jf. LMF, artikel 8, stk. 1, litra b
  • Hvis den for Danmark gældende markedsføringstilladelse ikke er den første for produktet i Fællesskabet, skal ansøgningen angive nummer på og dato for meddelelse af den første markedsføringstilladelse i Fællesskabet , jf. LMF, artikel 8, stk. 1, litra a, iv). Ansøgningen skal desuden indeholde en identifikation af det tilladte produkt, en angivelse af den retsforskrift, som markedsføringstilladelsen er udstedt i henhold til og en kopi af offentliggørelsen af tilladelsen i det officielle tidende, jf. LMF, artikel 8, stk. 1, litra c.
  • Ansøger skal give oplysninger om produktets identitet, jf. BEK § 70, stk. 3

Som dato for meddelelse af markedsføringstilladelse anses datoen for sundhedsmyndighedernes underskrift af markedsføringstilladelsen, jf. BEK § 70, stk. 6.

 

Opdateret: 6. februar 2013

Link til den nuværende artikel

 

 

Angivelse af det ansøgte produkt

(ophørt 28. april 2021)

Det produkt, der søges om certifikat for, skal angives i ansøgningen. 

Et produkt defineres i LMF artikel 1, litra b, som en aktiv ingrediens eller sammensætning af aktive ingredienser i et lægemiddel.

Det er således kun den/de aktive ingrediens(er), der skal fremgå af angivelsen af det produkt, der søges om certifikat for. Mængdeangivelser, anvendelser og andet kan ikke indgå i et angivelsen af produkt, der udstedes certifikat for.

Det ansøgte produkt skal angives utvetydigt og så vidt muligt ved dets INN-navn (INN er en forkortelse for International Nonproprietary Names, der er generiske navne for farmaceutiske substanser eller aktive farmaceutiske ingredienser, der registreres af WHO).

For biologiske lægemidler og vacciner accepteres en angivelse af produktet som er i overensstemmelse med angivelsen af det specifikke aktive produkt i markedsføringstilladelsen. Der findes dog særlige retningslinjer for prepandemiske vacciner, pandemiske vacciner og andre biologiske lægemidler hvor markedsføringstilladelsen er udstedt under særlige omstændigheder.

 

Opdateret: 24. april 2012

Link til den nuværende artikel

 

 

Angivelse af biologiske lægemidler og vacciner

(ophørt 28. april 2021)

Markedsføringstilladelser for prepandemiske vacciner, pandemiske vacciner og andre biologiske lægemidler, hvor markedsføringstilladelsen er udstedt under særlige omstændigheder, er ikke nødvendigvis begrænset til et specifikt produkt.

F.eks. kan der i markedsføringstilladelsen for en pandemisk vaccine være angivet en specifik influenzastamme, som dog kun er en såkaldt mock-up stamme, der skal udskiftes med den aktuelle influenzastamme ved udbrud af en pandemi. Den specifikke influenzastamme kendes naturligt nok ikke før pandemien udbryder. Markedsføringstilladelsen udstedes derfor under særlige omstændigheder og er ikke begrænset til den angivne specifikke mock-up stamme.

Markedsføringstilladelser udstedt for prepandemiske vacciner er ikke udstedt under særlige omstændigheder, men i nogle tilfælde vil markedsføringstilladelsen for denne type vacciner ligeledes ikke være begrænset til den angivne specifikke mock-up stamme, men også gælde tilsvarende stammer, hvilket indikerer at stammen i vaccinen kan skifte over tid.

Som konsekvens af ovenstående udstedes der derfor i disse sager certifikater på ikke-specifikke produkter.

Angivelsen af disse ikke-specifikke produkter skal ligge tæt op ad produktbenævnelsen i markedsføringstilladelsens produktresume, men skal fortsat være rettet mod den aktive forbindelse og f.eks. ikke mod en "vaccine".

I eksemplet med den pandemiske vaccine vil det derfor accepteres, at angivelsen af produktet, udover angivelsen af den specifikke mock-up stamme, også refererer til den endnu ukendte influenzastamme, som ved udbrud af en pandemi, rent faktisk kommer til at indgå i den markedsførte vaccine.

Acceptable angivelser af produktet kan f.eks. være: "A/VietNam/1194/2004 (H5N1) inaktiveret split antigen eller inaktiveret split antigen af en influenzastamme som opfylder WHO's anbefalinger og EU's bestemmelser i forbindelse med en pandemi" eller "Inaktiveret split influenzavirus indeholdende antigen svarende til A/VietNam/1194/2004 (H5N1), og som opfylder WHO's anbefalinger og EU's bestemmelser i forbindelse med en pandemi".

I eksemplet med den prepandemiske vaccine vil det accepteres, at angivelsen af produktet, udover angivelsen af den specifikke stamme, også refererer til tilsvarende stammer. 

En acceptabel angivelse af produktet kan f.eks. være: "Inaktiveret split influenzavirus indeholdende antigen svarende til A/VietNam/1194/2004 (H5N1)".

 

Opdateret: 30. april 2012

Link til den nuværende artikel

 

 

Første markedsføringstilladelse i Fællesskabet

(ophørt 28. april 2021)

Hvis den for Danmark gældende markedsføringstilladelse ikke er den første for produktet i Fællesskabet, skal ansøgningen angive nummer på og dato for meddelelse af den første markedsføringstilladelse i Fællesskabet, jf. LMF, artikel 8, stk. 1, litra a, iv).

Som dato for meddelelse af markedsføringstilladelse anses datoen for sundhedsmyndighedernes underskrift af markedsføringstilladelsen, jf. BEK § 85, stk. 6.

Ansøgningen skal desuden indeholde en identifikation af det tilladte produkt, og angive den retsforskrift som markedsføringstilladelsen er meddelt i henhold til, jf. LMF, artikel 8, stk. 1, litra c.

Ansøgningen skal som bilag indeholde en kopi af meddelelsen af markedsføringstilladelsen i det aktuelle lands officielle tidende, jf. LMF, artikel 8, stk. 1, litra c. Hvis en sådan ikke findes, skal ansøgningen indeholde en kopi af markedsføringstilladelsen eller et andet dokument, der dokumenterer udstedelsen af en markedsføringstilladelse for produktet samt datoen for denne, jf. PMF artikel 8, stk. 1, litra c, der ifølge PMF betragtning 17 finder tilsvarende anvendelse på fortolkning af LMF artikel 8, stk. 1, litra c.

Fællesskabet skal i denne sammenhæng forstås som en henvisning til EU-medlemsstaterne og Island, Norge og Liechtenstein, jf. punkt 8 i Protokol 1 om horisontale tilpasninger til Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Indtil 1. juni 2005 blev markedsføringstilladelser udstedt af de schweiziske myndigheder automatisk anerkendt i Liechtenstein i medfør af den regionale union mellem Schweiz og Lichtenstein. En sådan schweizisk markedsføringstilladelse udstedt før 1. juli 2005 anses derfor som en markedsføringstilladelse i Fællesskabet, jf. EU-Domstolens dom af 21. april 2005 i de forenede sager C-207/03 og C-252/03 (Novartis AG m.fl. hhv. Millenium Pharmaceuticals Inc.) og EU-Domstolens domafgørelse af 14. november 2013 i sag C-617/12 (Astrazeneca). Efter 1. juni 2005 skal markedsføringstilladelsen publiceres i Liechtensteins officielle tidende for at markedsføringstilladelsen er gældende i Liechtenstein, og dermed anses for at være en markedsføringstilladelse i Fællesskabet, jf. Ergänzungsvereinbarung vom 22. April 2005 zum Notenaustausch betreffend die Geltung der schweizerischen Heilmittelgesetzgebung in Liechtenstein vom 11. Dezember 2001 über die Zulassung von Arzneimitteln mit neuen Wirkstoffen

Patent- og Varemærkestyrelsen undersøger ikke, om den anførte markedsføringstilladelse er den første tilladelse til markedsføring af produktet i Fællesskabet, og om den angivne retsforskrift er korrekt.

 

Opdateret: 5. maj

Link til den nuværende artikel

 

 

Behandling af ansøgning ved indlevering - SPC

(ophørt 28. april 2021)

Når Patent- og Varemærkestyrelsen modtager en ansøgning om certifikat påføres denne en dato for modtagelse, og vi sender en kvittering for modtagelsen til ansøger eller dennes fuldmægtig. Kvitteringens oplysninger afhænger af den valgte indleveringsform.

Ansøgningen får et ansøgningsnummer, som består af 2 bogstaver efterfulgt at 9 cifre (CA YYYY XXXXX). Bogstaverne angiver ansøgningstypen - nemlig certifikatansøgning. De første 4 cifre af ansøgningsnummeret indikerer årstallet for indlevering. De sidste 5 cifre er en fortløbende nummerering i forhold til den rækkefølge ansøgningen er modtaget. Det fortløbende nummer nulstilles ved hvert årsskifte.

Det undersøges, om ansøger har betalt ansøgningsgebyr.

 

Opdateret: 2. maj 2012

Link til den nuværende artikel

 

 

Ændringer - SPC

(ophørt 28. april 2021)

Denne side er under opbygning

 

Opdateret: 2. maj 2012

Artiklen findes ikke længere i guidelines

 

 

Forlængelse af et certifikats gyldighedsperiode

(ophørt 28. april 2021)

Lovgrundlaget for forlængelser af et certifikat udgøres af:

  • Patentloven (PL)
  • Bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater (BEK)
  • Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EF) Nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (LMF)
  • Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (PLMF)

I de følgende artikler vedrørende forlængelse af gyldighedsperioden for et certifikat beskrives forhold i relation til

En forlængelse af gyldighedsperioden kan kun udstedes for et supplerende beskyttelsescertifikat for et lægemiddel, og løber altid i 6 måneder. Der kan ikke udstedes flere forlængelser for samme certifikat. 

Ansøgningsblanketten kan ses her 'Ansøgning om pædiatrisk forlængelse af supplerende beskyttelsescartifikat for lægemidler' og kan downloades fra vores hjemmeside www.dkpto.dk.

 

Opdateret: 4. maj 2020

Link til den nuværende artikel

 

 

Betingelser for udstedelse af SPC forlængelse

(ophørt 28. april 2021)

For at få udstedt en forlængelse af gyldighedsperioden for et certifikat skal betingelserne vedrørende disse i PL, BEK, LMF og PLMF, være opfyldt.

PLMF artikel 36 fastsætter en række betingelser for udstedelse af forlængelse af et certifikat´. 

Iflg. PLMF artikel 36, stk. 1, afsnit 1, har indehaveren af et patent eller et certifikat ret til seks måneders forlængelse af certifikatets gyldighedsperiode, hvis 

  • ansøgningen om markedsføringstilladelse for det lægemiddel, der ligger til grund for certifikatet, indeholder resultaterne af alle de undersøgelser, der er gennemført i overensstemmelse med en godkendt pædiatrisk undersøgelsesplan i henhold til artikel 7 i PLMF, eller
  • ansøgningen om godkendelse af nye indikationer, lægemiddelformer eller administrationsveje for det allerede godkendte lægemiddel, der ligger til grund for certifikatet, indeholder resultaterne af alle de undersøgelser, der er gennemført i overensstemmelse med en godkendt pædiatrisk undersøgelsesplan i henhold til artikel 8 i PLMF. 

Ovenstående gælder også, når gennemførelsen af den godkendte pædiatriske undersøgelsesplan ikke fører til godkendelse af en pædiatrisk indikation, men resultaterne af de gennemførte undersøgelser anføres i produktresuméet, og hvis det er relevant, på indlægssedlen for det pågældende lægemiddel, jf. PLMF artikel 36, stk. 1, afsnit 2.

 Derudover fastsætter PLMF artikel 36, stk. 2 og 3, og artikel 45, stk. 3 betingelser vedrørende: 

Der kan ikke udstedes en forlængelse af gyldighedsperioden for et certifikat hvis

Derudover er der en række formelle betingelser, der skal være opfyldt, for at en forlængelse af et certifikat kan udstedes. Disse krav angår især: 

 

Opdateret: 25. september 2012

Link til den nuværende artikel

 

 

Indlevering af ansøgning om forlængelse af certifikat

(ophørt 28. april 2021)

En ansøgning om forlængelse af gyldighedsperioden for et certifikat skal indleveres skriftligt til Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. LMF, artikel 9, stk. 1 og BEK § 70, stk. 1. 

De samme indleveringsmåder som for ansøgninger om certifikat kan anvendes. Ansøgningsblanketten 'Ansøgning om pædiatrisk forlængelse af supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler'

Ansøgningen skal leve op til de bestemmelser vedrørende ansøgningens indhold, der er angivet i LMF, artikel 8, stk. 1-3 samt BEK § 70, stk. 2. 

Ansøgningen skal ledsages af et ansøgningsgebyr, jf. PL § 91, stk. 2, BEK § 70, stk. 4 og LMF, artikel 8, stk. 4. 

De tidsfrister for indlevering af ansøgninger om forlængelse af et certifikat, der er angivet i LMF, artikel 7, stk. 3-5, skal overholdes. 

Ansøgningen skal være affattet på dansk eller engelsk, jf. BEK § 71. 

Ansøgningen behøver ikke at være underskrevet af ansøgeren eller en eventuel fuldmægtig.

 

Opdateret: 4. maj 2020

Link til den nuværende artikel

 

 

Behandling af ansøgning ved indlevering - forlængelse

(ophørt 28. april 2021)

Når Patent- og Varemærkestyrelsen modtager en ansøgning om forlængelse af gyldighedsperioden for et certifikat påføres denne en dato for modtagelse, og vi sender en kvittering for modtagelsen til ansøger eller dennes fuldmægtig. Kvitteringens oplysninger afhænger af den valgte indleveringsform. Se mere om 

Ansøgningen får et ansøgningsnummer, som består af 2 bogstaver efterfulgt at 9 cifre og EXT (CA YYYY XXXXX EXT). Bogstaverne EXT angiver at det er en ansøgning om forlængelse af et certifikat. Det resterende ansøgningsnummer svarer til ansøgningsnummeret for ansøgningen om det certifikat, der søges om forlængelse af gyldighedsperioden for. 

Det undersøges desuden, om ansøger har betalt ansøgningsgebyr.

 

Opdateret: 25. september 2012

Link til den nuværende artikel

 

 

Ændringer - SPC forlængelse

(ophørt 28. april 2021)

Bestemmelserne vedrørende ændringer til ansøgninger om certifikat finder tilsvarende anvendelse for ansøgninger om forlængelse af et certifikat. 

 

Opdateret: 2. maj 2012

Artiklen findes ikke længere i guidelines

 

 

Supplerende beskyttelsescertifikater for plantebeskyttelsesmidler

Lovgrundlaget for supplerende beskyttelsescertifikater for plantebeskyttelsesmidler udgøres af:

  • Patentloven (PL)
  • Bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater (BEK)
  • Rådets Forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler (PMF)

Indholdet af LMF og PMF minder meget om hinanden og mange af artiklerne har også enslydende nummer og ordlyd. Derfor finder artiklerne vedrørende supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler i disse guidelines generelt tilsvarende anvendelse på supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler.

Der er dog forskelle mellem plantebeskyttelsesmidler og lægemidler vedrørende:

Du kan læse mere om disse forskelle i ovennævnte afsnit, og derudover henvises der til afsnittene vedrørende supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler.

Ansøgningsblanketten 'Ansøgning om supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler' kan downloades fra vores hjemmeside www.dkpto.dk.

 

Opdateret: 4. maj 2020

Link til den nuværende artikel

 

 

Definition af produkt

(ophørt 28. april 2021)

Certifikater kan udstedes for produkter, der er beskyttet ved et patent og i sin egenskab af plantebeskyttelsesmiddel er underlagt kravet om meddelelse af en administrativ tilladelse forud for markedsføringen, jf. PMF artikel 2.

Et produkt er i PMF artikel 1, nr. 3 og 8 defineret som det aktive stof eller sammensætningen af aktive stoffer i et plantebeskyttelsesmiddel. Det aktive stof er defineret som stoffer eller mikroorganismer, herunder vira, med generel eller specifik virkning:

a) mod skadegørere, eller

b) på planter, plantedele eller planteprodukter

Se også den tilsvarende artikel vedrørende Produkt for certifikater for lægemidler, hvoraf følgende fremgår:

  • Et produkt består udelukkende af en eller flere aktive ingredienser, og kan ikke omfatte ikke-aktive ingredienser
  • Det plantebeskyttelsesmiddel, der søges om certifikat på baggrund af, kan godt indeholde yderligere aktive ingredienser, end det produkt (den eller de aktive ingrediens(er)), der søges om certifikat for
  • Ordlyden af det produkt, der udstedes certifikat for, kan godt indeholde andre former af den aktive ingrediens, end den specifikke form i det plantebeskyttelsesmiddel, der er udstedt markedsføringstilladelse for, såfremt der ydes beskyttelse herfor i grundpatentet
  • Et produkt anses for at omfatte produktet selv og ækvivalenter heraf, f.eks. salte og solvater. Et produkt anses ligeledes for at omfatte de kemiske grundstoffer og deres forbindelser, som de forekommer naturligt eller ved industriel fremstilling, herunder alle urenheder, som er en følge af fremstillingsprocessen

 

Opdateret: 18. juni 2012

Link til den nuværende artikel

 

 

 

Fysiske enheder

(ophørt 16. marts 2021)

Som hovedregel skal tekniske termer, betegnelser og symboler, der er almindeligt accepterede inden for det pågældende område, anvendes, jf. BEK § 16, stk. 3.

Relevante enheder skal angives, hvis kvantitative faktorer anvendes ved beskrivelsen af et materialets egenskaber. Hvis dette gøres ved henvisning til en offentliggjort standard (f.eks. en standard for sigte-størrelser) ved hjælp af forkortelser, skal standarden identificeres tilstrækkeligt tydeligt i beskrivelsen.

Fysiske værdier skal angives i de enheder, der er anerkendt i international praksis, fortrinsvis efter det metriske system under anvendelse af SI-enheder og de andre enheder henvist til i Kapitel I i Bilaget til EU direktiv 80/181/EF af 20. december 1979, som ændret ved EU direktiverne 85/1/EF af 18. december 1984, 89/617/EØF af 27. november 1989 og 1999/103/EF af 24. januar 2000. Værdier, der ikke kan angives ved hjælp af disse enheder, skal udtrykkes i enheder, der er anerkendt i international praksis. Værdier udtrykt ved inch/pound-systemet opfylder almindeligvis ikke kriteriet "anerkendt i international praksis".

I matematiske formler skal almindeligt anvendte symboler benyttes, som det fremgår af BEK § 16, stk. 3.

I kemiske formler skal almindeligt anvendte symboler, atomvægte og molekylformler benyttes.

I følgende afsnit findes lister over anerkendte enheder: 

Ved at kombinere de nævnte enheder fås sammensatte enheder.

Endvidere henvises til afsnittet angående viskositetsangivelser for polymer.

 

Opdateret: 29. januar 2013

Link til den nuværende artikel

 

SI grundenheder

(ophørt 16. marts 2021)

I følgende tabel findes SI-grundenhederne:

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Længde

meter

m

Masse

kilogram

kg

Tid

sekund

s

Elektrisk strøm styrke

ampere

A

Termodynamisk temperatur

kelvin

K

Stofmængde

mol

mol

Lysstyrke

candela

cd

Definitionerne for SI-grundenhederne er følgende

- Grundenheden for længde

Meter er længden af den vej, lyset løber i det tomme rum i løbet af tiden 1/299792458 sekund.

- Grundenheden for masse

Et kilogram er masseenheden; den er lig massen af den internationale kilogramprototype.

- Grundenheden for tid

Et sekund er defineret som varigheden af 9 192 631 770 perioder af strålingen af cæsium-133 atomet ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstruktur-niveauer.

- Grundenheden for elektrisk strøm

En ampere er defineret som styrken af en konstant strøm, der - når den løber i to parallelle, uendeligt lange ledere med forsvindende lille cirkulært tværsnit, som har en indbyrdes afstand på 1 meter og er anbragt i det tomme rum - bevirker, at den ene leder påvirker den anden med kraften 2x10-7 newton for hver meter.

- Grundenheden for termodynamisk temperatur

En kelvin, enheden for den termodynamiske temperatur, er brøkdelen 1/273,16 af vands tripelpunkts termodynamiske temperatur

- Grundenheden for stofmængde

Et mol er den stofmængde af et system, der indeholder lige så mange elementære dele, som der er atomer i 0,012 kilogram kulstof 12.

Ved brug af mol må de elementære dele specificeres; det kan være atomer, molekyler, ioner, elektroner, andre partikler eller specificerede grupper af sådanne partikler.

- Grundenheden for lysstyrke

En candela er defineret som lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monochromatisk lys med en frekvens på 540 x1012 hertz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 watt pr. steradian

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Celsius temperatur

grad Celsius

0C

Celsius-temperaturen t er lig med differencen t = T - T0 mellem to termodynamiske temperaturer T og T0, hvor T0 = 273,15 K. Et interval eller en forskel i temperatur kan udtrykkes enten i kelvin eller i grader Celsius. Enheden "grad Celsius" er lig enheden "kelvin".

 

 

Opdateret: 30. april 2012

Artiklen findes ikke længere i guidelines.

 

Supplerende SI enheder

(ophørt 16. marts 2021)

I følgende tabel findes supplerende SI-enheder:

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Vinkel (plan vinkel)

radian

rad

Rumvinkel

steradian

sr

Definitionerne for de supplerende SI-enheder er følgende:

 - Planvinkelenhed

Radianen er den plane vinkel mellem 2 radier i en cirkel, som på omkredsen afskærer en bue med samme længde som radius.

 - Rumvinkelenhed

Steradianen er den rumvinkel i en kegle, som med toppunktet i centrum af en kugle afskærer et areal på kuglens overflade, der er lig arealet af et kvadrat, hvis side er lig kuglens radius.

 

Opdateret: 30. april 2012

Artiklen findes ikke længere i guidelines.

 

Afledte SI enheder og SI enheder med særlige navne og symboler

(ophørt 16. marts 2021)

Afledte SI-enheder er enhederne, som afledes kohærent af SI-grundenheder og supplerende SI-enheder, udtrykkes algebraisk som produktet af effekten af SI-grundenheder og/eller supplerende SI-enheder med en numerisk faktor lig med 1.

Nogle enheder, der er afledt af SI-grundenhederne eller af supplerende SI-enheder, kan også udtrykkes ved enhederne angivet i følgende tabel.

Navnlig kan afledte SI-enheder udtrykkes ved anvendelse af de specielle navne og symboler i nedennævnte tabel. For eksempel kan SI-enheden for den dynamiske viskositet udtrykkes som m-1·kg·s-1 eller N·s·m-2 eller Pa·s. 

Størrelse

Enhed

Udtryk

 

Navn

Symbol

andre SI-enheder

SI-grundenheder og/eller supplerende enheder

Frekvens

hertz

Hz

 

s-1

Kraft

newton

N

 

m·kg·s-2

Tryk, mekanisk spænding

pascal

Pa

N·m-2

m-1·kg·s-2

Energi, arbejde, varmemængde

joule

J

N·m

m2·kg·s-2

Effekt(1), energistrøm

watt

W

J·s-1

m2·kg·s-3

Elektricitetsmængde, elektrisk ladning

coulomb

C

 

s·A

Elektrisk spænding, elektrisk potential, elektromotorisk kraft

volt

V

W·A-1

m2·kg·s-3·A-1

Elektrisk resistans

ohm

V·A-1

m2·kg·s-3·A-2

Konduktans

siemens

S

A·V-1

m-2·kg·s3·A2

Elektrisk kapacitans

farad

F

C·V-1

m-2·kg-1·s4·A2

Magnetisk flux

weber

Wb

V·s

m2·kg·s-2·A-1

Magnetisk induktion

tesla

T

Wb· m-2

kg·s-2·A-1

Induktans

henry

H

Wb·A-1

m2·kg·s-2·A-2

Lysstrøm

lumen

lm

 

cd·sr

Belysningsstyrke

lux

lx

lm·m-2

m-2·cd·sr

Aktivitet, ioniserende stråling

becquerel

Bq

 

s-1

Absorberet dosis, afsat energi pr. masseenhed, kerma, indeks for absorberet dosis

gray

Gy

J·kg-1

m2·s-2

Dosisækvivalent

sievert

Sv

J·kg-1

m2·s-2

(1)  Særlige betegnelser for enheden effekt er: betegnelsen voltampere (symbol "VA") for angivelse af tilsyneladende effekt for vekselstrøm, og betegnelsen var (symbol "var") for angivelse af reaktiv effekt.

 

Opdateret: 30. april 2012

Artiklen findes ikke længere i guidelines.

 

Præfikser til angivelse af en række decimale over- og underenheder

(ophørt 16. marts 2021)

Følgende præfikser anvendes til angivelse af en række decimale over- og underenheder: 

Multiplum

Præfiks

Symbol

Multiplum

Præfiks

Symbol

1024

yotta

Y

10-1

deci

d

1021

zetta

Z

10-2

centi

c

1018

exa

E

10-3

milli

m

1015

peta

P

10-6

micro

µ

1012

tera

T

10-9

nano

n

109

giga

G

10-12

piko

p

106

mega

M

10-15

femto

f

103

kilo

k

10-18

atto

a

102

hecto

h

10-21

zepto

z

101

deca

da

10-24

yocto

y

Navnene og symbolerne for decimale over- og underenheder af enheden for masse dannes ved, at præfikserne sættes foran ordet "gram" og symbolerne foran symbolet "g". 

Til betegnelse af decimale over- og underenheder af en i en brøk udtrykt afledt enhed kan der forbindes præfikser med en enhed, enten i brøkens tæller eller nævner eller i dem begge. 

Sammensatte præfikser, dvs. præfikser, der dannes ved, at flere af ovennævnte præfikser sættes sammen, må ikke anvendes.

 

Opdateret: 30. april 2012

Artiklen findes ikke længere i guidelines.

 

Tilladte særlige navne og symboler for decimale over- og underenheder af SI-enheder

(ophørt 16. marts 2021)

I følgende tabel findes tilladte særlige navne og symboler for decimale over- og underenheder af SI-enheder:

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Relation

Volumen

liter

l eller L (1)

1 l = 1 dm3 = 10-3 m3

Masse

ton

t

1 t = 1 Mg = 103 kg

Tryk

bar

bar

1 bar = 105 Pa

(1) De to symboler "l" og "L" kan begge benyttes for enheden liter.

De under punkt Præfikser til angivelse af en række decimale over og underenheder anførte præfikser og deres symboler kan også anvendes på enheder og symboler i denne tabel.

 

Opdateret: 30. april 2012

Artiklen findes ikke længere i guidelines.

 

Enheder defineret ud fra SI-enheder men som ikke er decimale over- eller underenheder af disse

(ophørt 16. marts 2021)

I følgende tabel findes enheder, som er defineret ud fra SI-enheder, men som ikke er decimale over- eller underenheder af disse:

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Relation

Vinkel (planvinkel)

omdrejning (a)

 

1 hel vinkel = 2 π rad

nygrad eller gon

gon

1 gon = (π / 200) rad

grad (vinkel)

0

10 = (π  / 180) rad

minut (vinkel)

'

1' = (π /10 800) rad

sekund (vinkel)

"

1" = (π / 648 000) rad

Tid

minut

min

1 min = 60 s

time

h

1 h = 3 600 s

døgn

d

1 d = 86 400 s

(a) Der findes ikke noget internationalt symbol

De under punkt Præfikser til angivelse af en række decimale over og underenheder anførte præfikser må kun benyttes i forbindelse med enhedsnavnene "nygrad" og "gon" og symbolerne kun i forbindelse med symbolet "gon".

 

Opdateret: 30. april 2012

Artiklen findes ikke længere i guidelines.

 

Enheder anvendt med SI, hvis værdier i SI opnås eksperimentelt

(ophørt 16. marts 2021)

En atommasseenhed er 1/12 af massen af et atom af 12C isotopen.

Elektronvolten er den kinetiske energi, en elektron optager ved at gennemløbe en potentialdifference på 1 volt i det tomme rum.

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Værdi

Masse af et atom

atommasseenhed

u

1 u = 1,66053886 (28) x 10-27 kg

Energi

elektronvolt

eV

1 eV = 1,60217653 (14) x 10-19 J

Værdien af disse enheder i forhold til SI-enhederne er behæftet med usikkerhed.

Præfikser og symboler under Præfikser til angivelse af en række decimale over og underenheder kan også anvendes på disse to enheder og på symbolerne for dem.

 

Opdateret: 30. april 2012

Artiklen findes ikke længere i guidelines.

 

Enheder og betegnelser for enheder, der kun er tilladt inden for særskilte anvendelsesområder

(ophørt 16. marts 2021)

I følgende tabel findes enheder og betegnelser for enheder, der kun er tilladt inden for særskilte anvendelsesområder:

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Værdi

Optiske systemers styrke

dioptri

 

1 dioptri = 1 m-1

Masse af ædelstene

metrisk karat

 

1 metrisk karat = 2 x 10-4 kg

Areal af grunde og jorder

ar

a

1 a = 102 m2

Masse pr længdeenhed af tekstile garner og tråde

tex

tex

1 tex = 10-6 kg.m-1

Blodtryk og tryk af andre kropsvæsker

millimeter kviksølv

mmHg

1 mmHg = 133,322 Pa

Effektive tværsnits flader

barn

b

1 b = 10-28 m2

Præfikserne under Præfikser til angivelse af en række decimale over og underenheder kan også anvendes for disse enheder, undtagen millimeter kviksølv og symbolet herfor. Mangefoldet 102 a hedder dog "hektar".

 

Opdateret: 30. april 2012

Artiklen findes ikke længere i guidelines.

 

 

Vedlagte kopier til nyhedsundersøgelsesrapporten

(Ophørt: 11. januar 2021)

Ved afsendelsen til ansøger skal nyhedsundersøgelsesrapporten være ledsaget af kopier eller link til en elektronisk form af alle de dokumenter, der er omtalt (se også Fejl i nyhedsundersøgelsesrapporten). Disse dokumenter benyttes til vurdering af patenterbarhed af den ansøgte opfindelse.

Undtaget herfra er de dokumenter, som fremgår af nyhedsundersøgelsesrapporten efter "&"-tegnet, og som derfor ikke er udvalgt til kopiering og fremsendelse til ansøger. I disse tilfælde vedlægges normalt kun en kopi af det familiemedlem der er omtalt i det første behandlingsbrev og/eller nyhedsundersøgelsesrapporten. Sagsbehandleren kan vælge, at det patentdokument, der fremgår efter "&"-tegnet, kopieres og sendes til ansøger.

I de tilfælde hvor en del eller hele dokumentet kun er offentliggjort i elektronisk form, vil en elektronisk version af de dele af dokumentet, der ikke findes i papirudgave, blive gjort tilgængelig for ansøger. Ansøger får stillet hele dokumentet til rådighed enten i en kombination af papir og elektronisk form eller hele dokumentet i elektronisk form.

Hvis der er tale om et patentdokument vedlægges en komplet kopi, også når patentet er omfangsrigt.

Omtales et tidsskrift eller en bog i nyhedsundersøgelsesrapporten, skal ansøger have en kopi af forsiden samt de relevante sider af den omhandlede publikation.

Et referat, uddrag eller et sammendrag af et andet dokument, kan f.eks. være offentliggjort senere end det dokument, det omtaler. Når det omtalte dokument er et referat, uddrag eller et sammendrag sendes en kopi af dette til ansøger sammen med nyhedsundersøgelsesrapporten. Hvis sagsbehandleren har besluttet, at hele dokumentet er nødvendigt, skal dokumentet omtales og en kopi vedlægges nyhedsundersøgelsesrapporten, se også Sammendrag eller referat.

Er et dokument fundet ved en onlinesøgning, og hverken en trykt version fra databasen (f.eks. Compendex, Paperchem2 og NTIS) eller den originale artikel er tilgængelig i Patent- og Varemærkestyrelsen på det tidspunkt, hvor udarbejdelsen af nyhedsundersøgelsesrapporten sker, erstatter en udskrift af filen den originale artikel.

 

Opdateret: 10. september 2020

Link til den nuværende artikel

 

Ændringer i kravsættet efter nyhedsundersøgelsen

(Ophørt: 11. januar 2021)

Når Patent- og Varemærkestyrelsen har foretaget sin nyhedsundersøgelse, må der ikke i samme patentansøgning optages patentkrav, som angiver en opfindelse, der er uafhængig af de opfindelser, der er angivet i tidligere indleverede krav, jf. BEK § 28, stk. 2.

Nyhedsundersøgelsen gennemføres som udgangspunkt uden skelen til eventuel konstateret manglende opfinderisk enhed. Kun i helt klare tilfælde, hvor manglende opfinderisk enhed i ansøgningen er umiddelbar for enhver inden nyhedsundersøgelsens påbegyndelse, har den manglende opfinderiske enhed betydning for nyhedsundersøgelsens omfang, se Behandling af opfinderisk enhed.

Ansøger kan på basis af ansøgningens oprindelige bilag frit udforme og optage nye patentkrav i ansøgningen ved besvarelsen af den behandling, der omfatter nyhedsundersøgelsen. De nye krav skal blot angive en opfindelse, der ligger indenfor omfanget af de nyhedsundersøgte krav.

Hvis ændrede krav ikke opfylder ovennævnte betingelser, underretter sagsbehandleren ansøger herom og informerer om, at ansøger kan søge beskyttelse for indholdet af de ændrede krav i form af en afdelt ansøgning i henhold til BEK § 28, i det omfang deres indhold kan udledes af basisdokumenterne.

I følgende eksempel illustreres, hvordan ovennævnte betingelser håndteres i praksis.

Eksempel 1

Ansøgningen indeholder fem selvstændige krav af samme kategori, som beskriver fem opfindelser ved de tekniske træk A, B, C og D på følgende måde:

  • Krav 1: A
  • Krav 2: A+B
  • Krav 3: A+C
  • Krav 4: A+B+C
  • Krav 5: A+B+D

Derudover indeholder beskrivelsen yderligere det tekniske træk E.

Ved nyhedsundersøgelsen finder sagsbehandleren dokumenter, der beskriver det tekniske træk A, og krav 1 er dermed ikke patenterbart. Ansøger svarer på vores behandlingsrapport og ændrer kravsættet på følgende måde:

  • Krav 1*: E
  • Krav 2*: E+B
  • Krav 3*: E+C
  • Krav 4*: E+B+C
  • Krav 5*: E+B+D

Krav 1* har ingen tekniske træk til fælles med krav 1-5 og er derfor uafhængigt af alle de oprindelige krav 1-5. Krav 1* opfylder dermed ikke betingelsen i BEK § 28, stk. 2, og optagelsen af kravet i ansøgningen kan af den grund ikke accepteres. Dette meddelelses ansøger i et 2. behandlingsbrev.

Krav 2*-5* kan være samhørige med mindst ét af de oprindelige krav 2-5 beroende på patenterbarheden af opfindelserne: B+noget, C+noget og/eller D+noget. Krav 2*-5* ligger dog udenfor omfanget af de oprindeligt nyhedsundersøgte krav 1-5. Optagelsen af krav 2*-5* i ansøgningen kan derfor heller ikke accepteres. Dette meddeleles også til ansøger i 2. behandlingsbrevet.

Ansøgeren svarer på vores 2. behandling og ændrer kravsættet til:

  • Krav 1^: A+E
  • Krav 2^: A+E+B
  • Krav 3^: A+E+C
  • Krav 4^: A+E+D

Dette kravsæt opfylder betingelserne i BEK § 28, stk. 2, og de ansøgte opfindelser ligger indenfor omfanget af de nyhedsundersøgte krav. Optagelsen af krav 1^-4^ i ansøgningen kan derfor accepteres.

Da det tekniske træk E kun fremgik af beskrivelsen, vil sagsbehandleren vurdere om kombinationen A+E er dækket af nyhedsundersøgelsen. I modsat fald laver sagsbehandleren en yderligere nyhedsundersøgelse.

 

Opdateret: 18. november 2013

Link til den nuværende artikel

 

 

Ændringer i kravsættet efter første patenterbarhedsvurdering

(Ophørt: 11. januar 2021)

Når ansøger indleverer ændrede bilag, undersøger sagsbehandleren altid, om de foretagne ændringer er tilladelige i henhold til PL § 13.

Når Patent- og Varemærkestyrelsen har patenterbarhedsvurderet ændrede krav, der er indleveret, som svar på styrelsens første behandling, undersøger sagsbehandleren tillige om følgende betingelser er opfyldt:

  • (i) Når styrelsen har fremdraget yderligere kendt teknik ved patenterbarheds-vurderingen af de ændrede krav, skal herefter indleverede ændrede krav angive en opfindelse, som ligger inden for omfanget af den patenterbarhedsvurderede opfindelse,
  • (ii) Når styrelsen ikke har fremdraget yderligere kendt teknik ved patenterbarheds-vurderingen af de ændrede krav, skal herefter indleverede ændrede krav angive en opfindelse, der ligger inden for omfanget af det som i givet fald er vurderet til at være patenterbart eller af det patenterbarhedsvurderede med mindst omfang, med mindre opfindelsens patenterbarhed kan udledes af den foretagne patenterbarhedsvurdering.

I tilfælde (i) må der altså uanset udfaldet af patenterbarhedsvurderingen optages patentkrav, som ligger inden for omfanget af det patenterbarhedsvurderede.

I tilfælde (ii) må der altså kun i visse tilfælde optages patentkrav, som angiver en opfindelse, der ligger udenfor omfanget af det, som ved en efterfølgende behandling er vurderet til at være patenterbart.

Under visse tilfælde forstås følgende:

  • De behandlede krav indeholder ikke noget patenterbart: her må ændrede krav kun angive en opfindelse, som ligger indenfor omfanget af det patenterbarhedsvurderede med mindst omfang (normalt det behandlede krav med mindst omfang).
  • De behandlede krav indeholder noget patenterbart: ændrede krav, som angår en opfindelse, som ligger udenfor omfanget af det, som er vurderet til at være patenterbart, kan optages, hvis opfindelsens patenterbarhed kan udledes af den foretagne patenterbarhedsvurdering (se især eksempel 2).

Opfylder de ændrede krav betingelserne (i)-(ii), og angiver kravene en opfindelse, der endnu ikke er blevet nyhedsundersøgt, f.eks. fordi den vedrører en detalje fra beskrivelsen, supplerer sagsbehandleren nyhedsundersøgelsen med en yderligere nyhedsundersøgelse.

Hvis de ændrede krav ikke opfylder betingelserne, underretter sagsbehandleren ansøger herom og informerer om, at ansøger kan søge beskyttelse for indholdet af de ændrede krav i form af en afdelt ansøgning i henhold til BEK § 28, i det omfang deres indhold kan udledes af basisdokumenterne. 

Følgende eksempler viser, hvordan dette håndteres i praksis.

Eksempel, hvor styrelsen i forbindelse med patenterbarhedsvurderingen af de ændrede krav har fremdraget yderligere kendt teknik (tilfælde (i)):

Eksempel 1

Et ændret kravsæt indeholder fire selvstændige krav af samme kategori, som beskriver fire opfindelser ved de tekniske træk A, B, C og D på følgende måde:

  • Krav 1: A
  • Krav 2: A+B
  • Krav 3: A+B+C
  • Krav 4: A+B+D

Derudover indeholder den oprindelige beskrivelse yderligere det tekniske træk E.

Ved behandlingen af det ændrede kravsæt foretager sagsbehandleren en yderligere nyhedsundersøgelse og afviser patenterbarheden af krav 1 på baggrund af yderligere fremdragen kendt teknik. Krav 2-4 findes patenterbare. Ansøger svarer på vores behandlingsbrev og ændrer kravsættet på følgende måde:

  • Krav 1*: E
  • Krav 2*: E+B
  • Krav 3*: E+B+C
  • Krav 4*: E+B+D

Krav 1*-4* ligger udenfor omfanget af de patenterbarhedsvurderede ændrede krav 1-4. Optagelsen af krav 1*-4* i ansøgningen opfylder derfor ikke betingelse (i) kan dermed ikke accepteres. Dette meddeleles ansøger i et nyt behandlingsbrev.

Ansøgeren svarer på vores nye behandlingsbrev og ændrer kravsættet til:

  • Krav 1^: A+E
  • Krav 2^: A+E+B
  • Krav 3^: A+E+C
  • Krav 4^: A+E+E

Dette kravsæt opfylder betingelse (i). Optagelsen af krav 1^-4^ i ansøgningen kan derfor accepteres.

Da det tekniske træk E kun fremgik af beskrivelsen, vil sagsbehandleren vurdere om kombinationen A+E er dækket af nyhedsundersøgelsen og den foretagne yderligere nyhedsundersøgelse. I modsat fald laver sagsbehandleren endnu en yderligere nyhedsundersøgelse.

Eksempler, hvor styrelsen i forbindelse med patenterbarhedsvurderingen af de ændrede krav ikke har fremdraget yderligere kendt teknik (tilfælde (ii)):

Eksempel 2

Et ændret kravsæt indeholder et selvstændige krav og tre tilknyttede uselvstændige krav med følgende opbygning:

  • Krav 1: Cykel med stel af kulstof
  • Krav 2: Cykel ifølge krav 1, som har en kilometertæller
  • Krav 3: Cykel ifølge de forgående krav, som har kombinationslås
  • Krav 4: Cykel ifølge de foregående krav, som dæktryksmåler

Ved behandlingen af det ændrede kravsæt afviser sagsbehandleren patenterbarheden af krav 1-3. Patenterbarheden af krav 4 (læst som krav 1+2+3+4) accepteres.

Ansøger svarer på vores behandlingsbrev og kommer tilbage med følgende kravsæt, der kan udledes af basisdokumentets beskrivelse:

  • Krav 1: Cykel med stel af kulstof og en dæktryksmåler
  • Krav 2: Cykel ifølge krav 1, som har en kilometertæller
  • Krav 3: Cykel ifølge de forgående krav, som har kombinationslås

Det ændrede krav 1 ligger udenfor omfanget af det, som er vurderet til at være patenterbart (tidligere krav 4, læst som krav 1+2+3+4), da kravet ikke indeholder trækkene fra de tidligere krav 2 og 3. Patenterbarheden af det ændrede krav 1 kan dog udledes af patenterbarheds-vurderingen af det tidligere krav 4, da dæktryksmålerens funktion på den ansøgte cykel ikke påvirkes af trækkene i de tidligere krav 2 og 3.  

Kravene i det ændrede kravsæt opfylder derfor betingelserne.

Eksempel 3

Et ændret kravsæt indeholder to selvstændige krav af samme kategori, som beskriver to opfindelser, defineret ved de tekniske træk A, B og C (trækkene er forskellige) på følgende måde:

  • Krav 1: A+B
  • Krav 2: A+C

Ved behandlingen af det ændrede kravsæt viser det sig, at det tekniske træk A + noget er kendt og dermed ikke patenterbart. Opfindelserne i krav 1 og 2 har således ikke et særligt fælles træk og er derfor uafhængige. Sagsbehandleren patenterbarhedsvurderer efter aftale med ansøger opfindelsen i krav 1 og vurderer i sit behandlingsbrev, at den ikke adskiller sig væsentligt fra kendt teknik.

Ansøger svarer på vores behandlingsbrev og retter sit kravsæt mod opfindelsen i det tidligere krav 2. Denne opfindelse ligger udenfor omfanget af det patenterbarhedsvurderede med mindst omfang (oprindeligt krav 1). En eventuel patenterbarhed af opfindelsen i det oprindelige krav 2 kan ikke udledes af den tidligere foretagne patenterbarhedsvurdering, da der ved den tilhørende nyhedsundersøgelse ikke har været søgt efter trækket C.

Kravet i det ændrede kravsæt opfylder derfor ikke betingelserne.

Eksempel 4

Et ændret kravsæt indeholder tre selvstændige krav af forskellig kategori.

  • Krav 1: En metode til fremstilling af en kemisk forbindelse X.
  • Krav 2: Forbindelsen X
  • Krav 3: Anvendelse af X som insekticid.

Det fælles identiske tekniske træk udgøres af forbindelsen X. En yderligere nyhedsundersøgelse til afdækning af opfinderisk enhed viser, at forbindelsen X er kendt. Der er derfor ikke opfinderisk enhed mellem opfindelserne i de tre krav. Sagsbehandleren behandler efter aftale med ansøger opfindelsen i krav 1 og vurderer, at den ikke adskiller sig væsentligt fra kendt teknik.

Ansøger svarer på vores behandlingsbrev og retter sit kravsæt mod opfindelsen i det tidligere krav 3. Denne opfindelse ligger udenfor omfanget af det patenterbarheds-vurderede med mindst omfang (tidligere krav 1). En eventuel patenterbarhed af opfindelsen i det tidligere krav 3 kan ikke udledes af den tidligere foretagne patenterbarhedsvurdering, da der ved den tilhørende nyhedsundersøgelse ikke har været søgt efter en insekticid virkning for forbindelsen X.

Kravet i det ændrede kravsæt opfylder derfor ikke betingelserne.

Eksempel 5

Et ændret kravsæt indeholder tre selvstændige krav af forskellig kategori med tilknyttede uselvstændige krav med følgende opbygning:

  • Krav 1: Maling, som indeholder A.
  • Krav 2: Maling ifølge krav 1, som indeholder B.
  • Krav 3: Maling ifølge ethvert af de foregående krav, som indeholder C.
  • Krav 4: Maling ifølge ethvert af de foregående krav, som indeholder D.
  • Krav 5: Fremgangsmåde til at fremstille malingen ifølge krav 1-4.
  • Krav 6: Fremgangsmåde ifølge krav 5, hvor man fremstiller malingen ifølge krav 4.
  • Krav 7: Anvendelse af malingen ifølge krav 1-4 som rustbeskytter.

Det fælles tekniske træk for opfindelserne i de selvstændige krav 1, 5 og 7 er en maling, som indeholder A. En yderligere nyhedsundersøgelse til afdækning af opfinderisk enhed viser, at en maling med denne sammensætning er kendt. Der er derfor ikke opfinderisk enhed mellem de tre opfindelser.

Ansøgningen beskriver følgende uafhængige opfindelser: (1) Malingen i krav 1-4, (2) Fremgangsmåden i krav 5-6 og (3) Anvendelsen i krav 7.

Det viser sig ikke at være praktisk muligt for sagsbehandleren at få en hurtigt afklaring med ansøger om hvilken af opfindelserne, der skal behandles. Sagsbehandleren behandler derfor den først angivne opfindelse - dvs. opfindelse (1) . Dokumentet, som viste, at det fælles tekniske træk og dermed malingen i krav 1 var kendt, viser også, at malingen i krav 2 og 3 er kendt. Sagsbehandleren vurderer, at malingen i krav 4 (læst som krav 1 + 2 + 3 + 4) er patenterbar.

Ansøger svarer på vores behandlingsbrev og kommer tilbage med følgende kravsæt:

  • Krav 1*: Maling, som indeholder A og D.
  • Krav 2*: Maling ifølge krav 1, som indeholder B.
  • Krav 3*: Maling ifølge ethvert af de foregående krav, som indeholder C.
  • Krav 4*: Fremgangsmåde til at fremstille malingen ifølge krav 1-3.
  • Krav 5*: Fremgangsmåde ifølge krav 4, hvor man fremstiller malingen ifølge krav 3.
  • Krav 6*: Anvendelse af malingen ifølge krav 1-3 som rustbeskytter.

Opfindelsen i krav 1* ligger udenfor omfanget af det, som ved den tidligere foretagne patenterbarhedsvurdering er vurderet til at være patenterbart (tidligere krav 4 læst som krav 1+2+3+4). Patenterbarheden af opfindelsen i krav 1* kan dog udledes af den først foretagne patenterbarhedsvurdering, da der ved den tilhørende nyhedsundersøgelse af oprindeligt krav 4 i relation til vurdering af væsentlig adskillelse har været søgt efter en maling indeholdende A og D uden skelen til komponenterne B og C, da disse ingen indflydelse har på virkningen af komponent D.

Krav 1*-3* i det ændrede kravsæt opfylder derfor betingelserne.

Opfindelserne i krav 4* og 6* ligger også udenfor omfanget af det, som ved den tidligere foretagne patenterbarhedsvurdering er vurderet til at være patenterbart (tidligere krav 4 læst som krav 1+2+3+4). Patenterbarheden af opfindelserne i krav 4* og 6* kan dog udledes af den først foretagne patenterbarhedsvurdering. Når patenterbarheden af opfindelsen i krav 1*, som forklaret ovenfor, kan udledes af den først foretagne patenterbarhedsvurdering, gælder det samme implicit for opfindelserne i krav 4* og 6*. Når en maling indeholdende komponenterne A og D er patenterbar, vil en særlig fremstilling og anvendelse af den også være patenterbar.

Krav 4*og 6* og dermed krav 5* i det ændrede kravsæt opfylder derfor også betingelserne.

Eksempel 6   

Et ændret kravsæt indeholder ét selvstændigt krav med følgende opbygning:

  • Krav 1: Cykel med en bagagebærer kendetegnet ved, at bagagebæreren er fastgjort til cyklen ved hjælp af A, B eller C.

En yderligere nyhedsundersøgelse til afdækning af opfinderisk enhed afslører et dokument, som viser en cykel med en bagagebærer, hvor bagagebæreren er fastgjort ved D. Der er derfor ikke opfinderisk enhed mellem de tre alternativer A, B og C.

Sagsbehandleren behandler efter aftale med ansøger opfindelsen ifølge alternativ A og vurderer, at opfindelsen ikke adskiller sig væsentlig fra kendt teknik.   

Ansøger svarer på vores behandlingsbrev og kommer tilbage med følgende kravsæt:

  • Krav 1*: Cykel med en bagagebærer kendetegnet ved, at bagagebæreren er fastgjort til cyklen ved hjælp af C.

Opfindelsen i krav 1* ligger udenfor omfanget af det patenterbarhedsvurderede med mindst omfang (tidligere krav 1 - alternativ A). En eventuel patenterbarhed af opfindelsen i krav 1* kan ikke udledes af den tidligere foretagne patenterbarhedsvurdering, da der ved den tilhørende nyhedsundersøgelse ikke har været søgt efter en cykel med en bagagebærer, hvor bagagebæreren er fastgjort til cyklen ved hjælp af C.

Krav 1* i det ændrede kravsæt opfylder derfor ikke betingelserne.

Eksempel 7

Et ændret kravsæt indeholder ét selvstændigt krav med tilknyttede uselvstændige krav med følgende opbygning:

  • Krav 1: Et bord med bordplade og ét ben.
  • Krav 2: Et bord ifølge krav 1, hvor bordpladen er af glas
  • Krav 3: Et bord ifølge krav 1 eller 2, hvor bordpladen er coatet med et smudsafvisende, 0,1 mm tyk belægning med stoffet X

Ansøger fortæller, at en belægning af stoffet X, som er 0,1 mm tyk har vist sig at være særlig velegnet til coatning af glasplader for opnåelse af en smudsafvisende virkning. Ansøger fortæller endvidere, at det er kendt at coate gipsplader med en 0,1 mm belægning af stoffet X, uden at der opnås nogen smudsafvisende virkning.

Ved patenterbarhedsvurderingen afviser sagsbehandleren umiddelbart krav 1 og 2 pga. manglende nyhed. Sagsbehandleren vurderer, at krav 3 er patenterbart (læst som krav 1 + 2 + 3).

Ansøger svarer på vores behandlingsbrev og kommer tilbage med følgende kravsæt:

  • Krav 1*: Et bord med bordplade og ét ben, hvor bordpladen er coatet med et smudsafvisende, 0,1 mm tyk belægning med stoffet X
  • Krav 2*: Et bord ifølge krav 1, hvor bordpladen er af glas

Opfindelsen i krav 1* ligger udenfor omfanget af det, som ved den først foretagne patenterbarhedsvurdering er vurderet til at være patenterbart (tidligere krav 3, læst som krav 1+2+3). En eventuel patenterbarhed af opfindelsen i krav 1* kan ikke udledes af den tidligere foretagne patenterbarhedsvurdering. Ved behandlingen af tidligere krav 3, har sagsbehandleren ikke søgt generelt efter coatninger med stoffet X, men kun efter coatninger i forbindelse med glas, da sagsbehandleren af enhedsgrunde har læst krav 3 ifølge krav 1 og 2 som krav 1+2+3 og dermed har defineret en fagmand, som arbejder med smudsafvisende belægninger på glas.

Krav 1* i det ændrede kravsæt opfylder derfor ikke betingelserne. Krav 2* i det ændrede kravsæt svarer til tidligere krav 3 og opfylder derfor betingelserne.

Eksempel 8

Et ændret kravsæt indeholder ét selvstændige krav med tilknyttede uselvstændige krav med følgende opbygning:

  • Krav 1: Lægemiddel med indhold af A
  • Krav 2: Lægemiddel ifølge krav 1 med indhold af B
  • Krav 3: Lægemiddel ifølge krav 1 eller 2 med indhold af C
  • Krav 4: Lægemiddel ifølge ethvert af kravene 1-3 med indhold af D

Ansøger fortæller, at komponenterne A-D alle har nyttig virkning mod hovedpine. I et eksempel i ansøgningens specielle del viser ansøger, at et lægemiddel med indhold af både A, B, C og D giver en samlet virkning mod hovedpine, der er større end den additive virkning af komponenterne. Ansøger forklarer, at dette skyldes, at komponent D udover at udøve sin egen virkning mod hovedpine har en virkningsforøgende indflydelse på komponent B og C.

Ved behandlingen af kravsættet benytter sagsbehandleren et dokument, der beskriver et lægemiddel mod hovedpine, der indeholder komponenterne A, B og C. Patenterbarheden af krav 1-3 afvises derfor pga. manglende nyhed. Sagsbehandleren vurderer, at opfindelsen i krav 4 er patenterbar (læst som krav 1 + 2 + 3 + 4).

Ansøger svarer på vores behandlingsbrev og kommer tilbage med følgende kravsæt:

  • Krav 1*: Lægemiddel med indhold af A og D
  • Krav 2*: Lægemiddel ifølge krav 1 med indhold af B
  • Krav 3*: Lægemiddel ifølge krav 1 eller 2 med indhold af C

Opfindelsen i krav 1* og 2* ligger udenfor omfanget af det, som ved den først foretagne patenterbarhedsvurdering er vurderet til at være patenterbart (tidligere krav 4 læst som krav 1+2+3+4). En eventuel patenterbarhed af opfindelsen i krav 1* og 2* kan ikke udledes af den først foretagne patenterbarhedsvurdering. Ved behandlingen af tidligere krav 4 har sagsbehandleren set efter dokumenter, der beskriver komponent D's indflydelse på virkningen af komponent B og C, og har benyttet et dokument, som beskriver komponent D med virkning mod hovedpine. Komponent D's eventuelle indflydelse på virkningen af andre midler med virkning mod hovedpine har ikke været søgt, da sagsbehandleren via sit kendskab til teknikområdet ved, at man i givet fald ikke heraf kan konkludere, at komponent D også vil have indflydelse på virkningen af komponent B og C.

Krav 1* og 2* i det ændrede kravsæt opfylder derfor ikke betingelserne. Det samme gælder for krav 3*, når det læses ifølge krav 1*. Læses krav 3* ifølge krav 2*, svarer krav 3* til tidligere krav 4 og opfylder derfor betingelserne.

Eksempel 9

Et ændret kravsæt indeholder ét selvstændige krav med tilknyttede uselvstændige krav med følgende opbygning:

  • Krav 1: Ventilationsanlæg
  • Krav 2: Ventilationsanlæg ifølge krav 1, der specifikt er udformet til anvendelse i hønsehuse
  • Krav 3: Ventilationsanlæg ifølge ethvert af kravene 1-2, der omfatter en temperaturmåler
  • Krav 4: Ventilationsanlæg ifølge ethvert af kravene 1-3, der omfatter en fugtighedsmåler
  • Krav 5: Ventilationsanlæg ifølge ethvert af kravene 1-4, der omfatter en ammoniakmåler
  • Krav 6: Ventilationsanlæg ifølge ethvert af kravene 1-5, der omfatter en tørstofmåler
  • Krav 7: Ventilationsanlæg ifølge ethvert af kravene 1-6, der omfatter en salmonellamåler

Ved behandlingen af kravsættet benytter sagsbehandleren et dokument, der beskriver et ventilationsanlæg som defineret i krav 1, og afviser derfor patenterbarheden af krav 1 pga. manglende nyhed. Ved behandlingen af krav 2-5 defineres fagmanden som en, der arbejder med ventilation i hønsehuse, og sagsbehandleren benytter materiale, der anfægter kravet om væsentligt adskillelse fra kendt teknik for indholdet af krav 2-4. Sagsbehandleren vurderer, at indholdet af krav 5 (læst som krav 1 + 2 + 3 + 4 + 5) og dermed indholdet af de tilknyttede krav 6-7 er patenterbart.

Ansøger svarer på vores behandlingsbrev og kommer tilbage med følgende kravsæt:

  • Krav 1*: Ventilationsanlæg, der omfatter en ammoniakmåler
  • Krav 2*: Ventilationsanlæg ifølge krav 1, der specifikt er udformet til anvendelse i hønsehuse
  • Krav 3*: Ventilationsanlæg ifølge ethvert af kravene 1-2, der omfatter en temperaturmåler
  • Krav 4*: Ventilationsanlæg ifølge ethvert af kravene 1-3, der omfatter en fugtighedsmåler
  • Krav 5*: Ventilationsanlæg ifølge ethvert af kravene 1-4, der omfatter en tørstofmåler
  • Krav 6*: Ventilationsanlæg ifølge ethvert af kravene 1-5, der omfatter en salmonellamåler

Opfindelsen i krav 1* ligger udenfor omfanget af det, som ved den først foretagne patenterbarhedsvurdering er vurderet til at være patenterbart (tidligere krav 5 læst som krav 1+2+3+4+5). En eventuel patenterbarhed af opfindelsen i krav 1* kan ikke udledes af den først tidligere patenterbarhedsvurdering. Ved behandlingen af oprindeligt krav 5 har sagsbehandleren søgt efter kendt teknik med relevans for vurderingen af væsentlig adskillelse inden for teknikområdet "ventilation i hønsehuse". En sådan nyhedsundersøgelse er ikke tilstrækkelig til at kunne vurdere patenterbarhed for krav 1* i det ændrede kravsæt, da teknikområdet for dette krav ikke er begrænset til ventilation i hønsehuse.

Krav 1* i det ændrede kravsæt opfylder derfor ikke betingelserne.

Samme forhold vil gøre sig gældende, hvis ansøger kommer tilbage med et ændret krav 1*, der er udformet på basis af oprindelig krav 1 og 6 eller oprindelig krav 1 og 7, da den anerkendte patenterbarhed af oprindelig krav 6 og 7 er vurderet på baggrund af indholdet af oprindeligt krav 2-5.

Eksempel 10

Et ændret kravsæt indeholder ét selvstændige krav med tilknyttede uselvstændige krav med følgende opbygning:

  • Krav 1: Ventilationsanlæg
  • Krav 2: Ventilationsanlæg ifølge krav 1, der specifikt er udformet til anvendelse i hønsehuse
  • Krav 3: Ventilationsanlæg ifølge ethvert af kravene 1-2, der omfatter en temperaturmåler

Ved den yderligere nyhedsundersøgelse, som udføres i forbindelse med den efterfølgende behandling, finder sagsbehandleren et ventilationsanlæg som defineret i krav 1 og afviser derfor patenterbarheden af krav 1 pga. manglende nyhed. Ved behandlingen af krav 2 og 3 defineres fagmanden som en, der arbejder med ventilation i hønsehuse. Ved den yderligere nyhedsundersøgelse finder sagsbehandleren materiale, der anfægter kravet om væsentlig adskillelse fra kendt teknik for indholdet af krav 2 og 3.

Ansøger svarer på vores første behandlingsbrev og kommer tilbage med følgende kravsæt:

  • Krav 1*: Ventilationsanlæg, der omfatter en ammoniakmåler
  • Krav 2*: Ventilationsanlæg ifølge krav 1, der specifikt er udformet til anvendelse i hønsehuse
  • Krav 3*: Ventilationsanlæg ifølge ethvert af kravene 1-2, der omfatter en temperaturmåler

Sagsbehandler gennemgår basisdokumentets beskrivelse og finder deri basis for det ændrede krav 1*.

Opfindelsen i krav 1* ligger dog udenfor omfanget af det patenterbarhedsvurderede med mindst omfang (tidligere krav 3 læst som krav 1+2+3). En eventuel patenterbarhed af opfindelsen i krav 1* kan ikke udledes af den tidligere foretagne patenterbarhedsvurdering, da sagsbehandleren ikke har søgt efter en ammoniakmåler ved den foretagne yderligere nyhedsundersøgelse. 

Krav 1* i det ændrede kravsæt opfylder derfor ikke betingelserne.

Det meddeler sagsbehandleren ansøger i et nyt behandlingsbrev.

Ansøger svarer på det nye behandlingsbrev og kommer tilbage med følgende kravsæt:

  • Krav 1**: Ventilationsanlæg, der specifikt er udformet til anvendelse i hønsehuse og omfatter en temperaturmåler og en ammoniakmåler.

Opfindelsen i krav 1** ligger inden for omfanget af det patenterbarhedsvurderede med mindst omfang (tidligere krav 3).

Krav 1** i det ændrede kravsæt opfylder derfor betingelserne.

Sagsbehandleren supplerer den tidligere udførte nyhedsundersøgelse for at kunne vurdere patenterbarheden af krav 1**.

 

Opdateret: 15. oktober 2019

Link til den nuværende artikel

 

Uselvstændige krav

(Ophørt: 11. januar 2021)

Det følger af BEK § 14, stk. 2, 3. pkt., at et krav er uselvstændigt, hvis det angår en udførelsesform for en opfindelse, der er angivet i et andet patentkrav i ansøgningen og derfor omfatter samtlige kendetegn i dette patentkrav.

Uselvstændige krav anvendes for at angive fortrukne træk ved opfindelsen og har følgende funktioner:

  • En offensiv, der skal sikre patenthaveren beskyttelse for en videre udbygning af den opfinderiske ide, og
  • En defensiv som retrætemulighed, hvis det selvstændige krav skulle blive kendt ugyldigt ved en domstol (retrætekrav).

Et uselvstændigt krav indeholder alle træk fra det eller de tidligere krav (selvstændige eller uselvstændige) af samme kategori, som det henviser til, og angiver endvidere foretrukne træk ved den i det eller de tidligere krav angivne opfindelse. Et uselvstændigt krav skal indledes med en henvisning til det eller de tidligere krav, og derefter angive opfindelsens yderligere kendetegn/foretrukne træk. Udtrykket foretrukne træk bør tolkes som enhver mere specifik angivelse af opfindelsen end den, som anføres i det eller de tidligere krav.

Hvis et selvstændigt krav er opbygget med en indledning og en kendetegnende del, kan tilknyttede uselvstændige krav angive detaljer ved træk fra indledningen såvel som fra den kendetegnende del.

Et uselvstændigt krav kan henvise til et eller flere selvstændige krav, til et eller flere uselvstændige eller til både selvstændige og uselvstændige krav.

Da et uselvstændigt krav i sig selv ikke angiver alle de essentielle træk for den teknik, som det søger at beskytte, er formuleringer som f.eks. "kendetegnet ved" ikke nødvendige i disse krav, men dog tilladelige. Hvis formuleringen "kendetegnet ved" alligevel anvendes i et uselvstændige krav, skal eventuelle træk fra den kendte teknik tilstede i kravet angives før "kendetegnet ved", og eventuelle nye træk efter "kendetegnet ved".

Alle uselvstændige krav, som henviser til et enkelt tidligere krav, og krav, som henviser til flere tidligere krav, skal grupperes sammen i forlængelse af hinanden og på den mest hensigtsmæssige måde. Sammenstillingen af krav skal derfor foregå, så sammenhængen mellem krav uden besvær kan ses og deres betydning i sammenhæng let kan forstås.

Uselvstændige krav må ikke gøre kravsættet uklart og uoverskueligt. Endvidere må deres indhold være korrekt.

Henvisninger til tidligere krav (selvstændige eller uselvstændige) skal være korrekte og holdbar. Henvisninger fortolkes som angivet i nedenstående eksempler. Eksemplerne dækker også engelsksprogede grundansøgninger.

I følgende tilfælde indlæses det tekniske indhold af samtlige foranstående krav 1, 2, 3, og 4 i det uselvstæn­dige krav:

  • "Krav X ifølge krav 1-4" (engelsk: 'Claim X according to claims 1-4')
  • "Krav X ifølge krav 1, 2, 3 og 4." (engelsk: 'Claim X according to claim 1, 2, 3, and 4.')

I følgende tilfælde indlæses det tekniske indhold af enten krav 1, 2, 3 eller 4 i det uselvstændige krav:

  • "Krav X ifølge ethvert af de foregående krav." (engelsk: 'Claim X according to any preceding claim'.)
  • "Krav X ifølge ethvert af kravene 1-4". (engelsk 'Claim X according to any(one) of claims 1-4').
  • "Krav X ifølge krav 1, 2, 3 eller 4". (engelsk: Claim X according to claim 1, 2, 3, or 4').

"Omnibus krav" som f.eks. krav af typen "Apparat ifølge krav 1 og som beskrevet i beskrivelsen" er ubestemte og uklare og tillades ikke.

 

Opdateret: 5. februar 2013

Link til den nuværende artikel



Opdateret: 30. september 2021