Eksempler på bestemmelse af prioritetsdatoer

Bemærk: de anvendte datoer er udelukkende illustrative; de tager ikke højde for, at Patent- og Varemærkestyrelsen er lukkede i weekender og på visse offentlige helligdage.

Mellemliggende offentliggørelse af indholdet i prioritetsansøgningen

P er ansøgningen, fra hvilken prioritet begæres i DK, D er et modhold for DK.

1.1.1990                        1.5.1990                     1.6.1990

Indlevering               offentliggørelse              indlevering

P                                       D                             DK

D er kendt teknik i henhold til PL § 2, stk. 2, 1. pkt., hvis den begærede prioritet ikke er gyldig.

Mellemliggende offentliggørelse af en anden dansk ansøgning

P1 er ansøgningen, fra hvilken prioritet påberåbes i DK1, P2 er den dato fra hvilken DK2 påberåber sig prioritet. DK1 og DK2 indleveres af forskellige ansøgere.

1.2.1989

Indlevering

P1

A + B

1.1.1990

indlevering

P2

A + B

1.2.1990

indlevering

DK1

A + B

1.8.1990

offentliggørelse

DK1

A + B

1.1.1991

indlevering

DK2

A + B

DK1 er kendt teknik i henhold til PL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvis prioritetskravene fra P1 respektive P2 er gyldige. Dette ændrer sig ikke, hvis offentliggørelsen af DK1 sker efter DK2's indleveringsdag. Offentliggørelsen af DK1 udgør kendt teknik i henhold til PL § 2, stk. 2, 1. pkt., hvis prioritetskravet fra P2 ikke er gyldigt.

Flere prioriteter påberåbt for forskellige opfindelser i ansøgningen med en mellemliggende offentliggørelse af en af opfindelserne

DK påberåber sig prioritet fra P1 og P2, D er fremlæggelsen af A + B. 

1.1.1990

indlevering

P1

A + B

1.2.1990

offentliggørelse

D

A + B

1.3.1990

indlevering

P2

A + B + C

1.6.1990

indlevering

DK

krav 1: A + B

krav 2: A + B + C

Krav 1 har en gyldig prioritet i P1 for sit indhold, derfor udgør D ikke kendt teknik i henhold til PL § 2, stk. 2, 1. pkt. mod dette krav. Krav 2 kan ikke drage nytte af prioriteten i P1, da dets indhold ikke fremgår. Derfor udgør D kendt teknik i henhold til PL § 2, stk. 2, 1. pkt. i forhold til dette krav (se G 3/93, EPO OJ 1-2/1995, 18). Det er uvæsentligt, om krav 2 er et uselvstændigt eller et selvstændigt krav.

En situation, hvor det skal tjekkes, om den ansøgning, der faktisk påberåbes prioritet fra, er den "første ansøgning" som defineret i BEK § 13, stk. 1

P1 er den tidligste ansøgning fra den samme ansøger, der indeholder opfindelsen. DK påberåber sig prioritet fra den senere US ansøgning P2, som er en "continuation-in-part" af P1. D er fremlæggelsen af A + B. 

1.7.1989

indlevering

P1

A + B

1.1.1990

indlevering

P2 (cip)

A + B

A + B +C

1.6.1990

offentliggørelse

D

A + B

A + B

1.12.1990

indlevering

DK

krav 1: A + B

krav 1: A + B + C

Prioritetskravet fra P2 i forhold til krav 1 er ikke gyldigt, da P2 ikke er den "første ansøgning" om det ansøgte som defineret i BEK § 11, stk. 1, men derimod P1, som har "efterladt udestående rettigheder", ved det at P2 er en "continuation-in-part" af den. Derfor finder BEK § 11, stk. 2 ikke anvendelse, og dette ændrer sig ikke ved en opgivelse, en tilbagetagelse, et afslag eller en ikke-offentliggørelse af P1. D udgør kendt teknik mod krav 1 i henhold til PL § 2, stk. 2, 1. pkt., men ikke mod krav 2, da dette krav 2 har den tidligere prioritet fra P2.



Opdateret: 30. januar 2013